Risikoen kan koste ham livet
Fire år efter de første russiske kampvogne rullede ind i Ukraine, er krigen blevet en trist hverdag for Europa.
Sanktioner, tab og ødelæggelser har sat dybe spor, og konflikten trodser ifølge eksperter både militær og politisk logik.
Udenrigspolitisk kommentator Morten Strand mener, at invasionen fra starten var præget af fejlvurderinger.
I en analyse i anledning af årsdagen for invasionen kalder han beslutningen et historisk fejltrin.
Kreml havde blandt andet forudset, at russisktalende ukrainere ville byde soldaterne velkommen som befriere – en antagelse, der hurtigt blev gjort til skamme.
Siden har konflikten udviklet sig til en langvarig og blodig affære med enorme omkostninger for Rusland.
De vestlige sanktioner presser økonomien, og tusindvis af russiske soldater er blevet dræbt. Hertil kommer et stort antal sårede og invaliderede veteraner, som ifølge analysen har vendt hjem med alvorlige psykiske mén. I flere tilfælde har dette ført til voldsom kriminalitet i det russiske samfund.
Sådan skriver B.T.
Putins dilemma
Morten Strand påpeger, at krigen ikke kun rammer frontlinjen, men også hverdagen i Rusland.
Samfundet betaler en høj pris, og presset stiger i takt med, at konflikten trækker ud.
Men at stoppe krigen kan være farligt for Vladimir Putin.
Efter fire års kamp og store ofre vil det være vanskeligt for den russiske præsident at afslutte konflikten uden at kunne vise en sejr.
En afslutning uden et klart resultat kunne ifølge analysen få vidtrækkende konsekvenser i Kreml og true hans politiske position.
“Hver eneste dag siden da har krigen været vanvid. Og nu er det blevet så slemt, at det er vanvid for Putin at stoppe den. Krigen er blevet hans politiske ilt. Uden den risikerer han at dø,” skriver Morten Strand.
Krigen, der begyndte som et strategisk væddemål, er derfor blevet et eksistentielt spørgsmål for den russiske præsident.
Konflikten handler ikke længere kun om territorium, men om magt og overlevelse i toppen af det russiske styre.