Forside Nyheder Nyt rødt lys i bilen kan redde dig fra bøder:...

Nyt rødt lys i bilen kan redde dig fra bøder: Her er alt, du skal vide

trafik
Rene Dyhr / Shutterstock.com

Ny funktion kan hjælpe dig med at undgå bøder.

Mange danskere, der pendler mellem Sjælland og resten af landet, har allerede en Brobizz i forruden som en fast del af deres hverdag.

Nu udvider Brobizz den velkendte løsning med en ny funktion, der gør det lettere for vognmænd at holde styr på deres betalinger og undgå dyre bøder.

Brobizz introducerer nemlig realtids-notifikationer til den nye Vejafgift-boks. Det oplyser de i en pressemeddelelse.

Forbedret hjælp til bilisterne
Brobizz lancerer nu en opdateret version af notifikationerne for Vejafgift Boksen, hvor advarsler fremover bliver sendt i realtid. På den måde får kunderne besked, så snart der opstår problemer.

Formålet er at gøre det lettere for vognmænd at undgå bøder, sikre en mere effektiv drift og reducere den administrative byrde for transportvirksomhederne.

Derudover kan kunderne selv vælge, hvilke af de fire typer notifikationer de ønsker at modtage.

Henrik Heller Esberg, administrerende direktør hos Brobizz A/S, siger: “Den nye løsning giver vognmænd og chauffører større tryghed, så de hurtigt kan reagere og undgå unødige omkostninger. Notifikationerne er et direkte resultat af feedback fra branchen, som vi er meget taknemmelige for.”

Notifikationerne vil fortsat blive sendt som e-mails til den daglige kontaktperson i aftalen, men det bliver nu muligt for kunderne at tilføje en ekstra e-mailadresse til selvbetjeningen, som også vil modtage notifikationsmails.

Derudover kan kunderne selv administrere, hvilke notifikationsmails de vil modtage, ved at til- eller afmelde dem. For at undgå unødvendige eller gentagne mails, vil Brobizz filtrere dem, før de sendes ud.

Brobizz har også indført en ny type notifikation, som advarer chaufføren, hvis boksen mister strømforsyningen og begynder at tære på batteriet. Det giver chaufføren et par timers varsel til at reagere, før boksen løber tør for strøm.

Notifikationer i realtid hos Brobizz
Brobizz’ kunder bliver automatisk tilmeldt fire forskellige notifikationer, som sendes i realtid. For at undgå unødvendige advarsler, filtrerer Brobizz notifikations-e-mails, før de sendes.

  1. Rødt lys i boks
    Advarsel når boksen lyser rødt, f.eks. pga. manglende køretøjsdata, spærring eller godkendelse. Kunden skal sikre sig, at boksen lyser grønt, før den bruges.
  2. Manglende strømforsyning
    Advarsel når boksen frakobles fra fast strømforsyning og begynder at tære på batteriet.
  3. Lavt batteriniveau
    Advarsel når batteriniveauet er under 7%. Typiske årsager kan være ustabil strømforsyning, fejl i cigaretstikket eller manglende montering.
  4. Ingen aktivitet – påmindelse
    Advarsel når der ikke er registreret aktivitet efter en tidligere advarsel om lavt batteriniveau.
Ads by MGDK