Sebastian Juul
Hvis hænderne automatisk søger mod armlæn eller knæ, når man rejser sig, handler det ikke nødvendigvis om alder.
Mange danskere lægger sjældent mærke til de små bevægelser i deres hverdag.
Man rejser sig fra stolen, sætter sig ned igen og fortsætter med dagens aktiviteter.
Kroppen udfører disse bevægelser næsten automatisk, uden at man tænker over dem.
Men selv de mest automatiske vaner kan indeholde tegn, som først opdages senere.
Forandringerne begynder ofte længe før de føles som et konkret problem.
Dette skriver abczdrowie.
Øget risiko for fald
Hvis hænderne instinktivt griber efter armlæn eller knæ, når man rejser sig, handler det ikke nødvendigvis om alder.
Sundhedseksperter påpeger, at denne bevægelse kan være et tidligt tegn på sarkopeni, som er et gradvist tab af muskelmasse og styrke.
Udviklingen kan begynde allerede i 30’erne, hvor kroppen mister 3 til 5 procent af muskelmassen per årti.
Lårmusklerne er især udsatte og kan med tiden miste en stor del af deres styrke, hvilket gør selv de enkleste bevægelser mere anstrengende.
Svækkede benmuskler påvirker dog mere end blot komforten.
Forskning viser, at personer, som bruger hænderne til at rejse sig fra en stol, har 1,76 gange højere risiko for at falde og brække hoften.
Et fald i den senere del af livet kan føre til langvarig genoptræning og tab af selvstændighed.
Ifølge sundhedsdata fra Polen er det ofte efter 60 år, at de sunde leveår slutter for mange.
Derfor er det vigtigt at bevare muskelstyrken for at opretholde livskvaliteten.
En skjult udfordring
Der opstår også et mere usynligt problem. Når kroppen bruger arme og overkrop til støtte, ændres bevægelsesmønstret.
Belastningen flyttes væk fra benene og balderne og over på rygsøjlen.
Over tid kan dette føre til spændinger og kroniske rygsmerter.
Sådan styrker du
En nedsat muskelstyrke skyldes ikke kun manglende motion.
Mangel på D-vitamin kan også spille en rolle, da dette vitamin er essentielt for muskelfunktionen.
I Polen rammer D-vitaminmangel en stor del af de ældre voksne.
Forskning viser, at et dagligt tilskud på 700 til 1000 IE kan reducere faldrisikoen med omkring 19 procent ved at forbedre musklernes funktion.
Det kræver ikke avanceret træning for at styrke benene.
En almindelig stol kan bruges både som test og som øvelse.
Sæt dig ned, kryds armene over brystet og rejs dig op flere gange i 30 sekunder uden støtte. Resultatet giver et mål for styrken.
Et simpelt princip, “næse over tæer”, kan hjælpe under bevægelsen.
Ved at læne overkroppen let frem ændres tyngdepunktet, hvilket gør bevægelsen mere stabil og skånsom for ryggen.
Musklerne har også brug for brændstof.
Eksperter fra Stanford Lifestyle Medicine anbefaler, at man indtager mellem 1,2 og 1,6 gram protein pr. kilo kropsvægt dagligt for at modvirke sarkopeni.
Magert kød, fisk, æg, mejeriprodukter og bælgfrugter er fremragende valg.
