Kritikken af fødevarechecken vokser: 100.000 arbejdsløse indvandrere modtager den også

Over to millioner danskere kan se frem til en skattefri fødevarecheck i maj og juni.

Men nye tal har nu sat gang i en politisk debat midt i valgkampen.

Ifølge opgørelser fra Finansministeriet og Beskæftigelsesministeriet modtager omkring 245.000 ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere fødevarechecken. Af disse er cirka 100.000 registreret som arbejdsløse.

Ordningen blev vedtaget kort før statsminister Mette Frederiksen udskrev folketingsvalget til den 24. marts. Fødevarechecken er en del af en aftale mellem SVM-regeringen, SF og Enhedslisten og har til formål at hjælpe med de stigende priser på dagligvarer.

Kritik af tallene
Tallene vækker kritik fra Danmarksdemokraterne. Partiets finansordfører, Dennis Flydtkjær, kalder udviklingen problematisk.

“Det er urimeligt overfor den lavtlønnede kassemedarbejder, der måske ikke modtager checken, at han eller hun skal ekspedere arbejdsløse ikke-vestlige indvandrere, der handler for checken,” siger han til B.T.

Flydtkjær understreger, at arbejdsløse indvandrere bør i arbejde i stedet for at modtage ekstra støtte.

Ifølge ministeriernes opgørelser modtager cirka 61.000 arbejdsløse indvandrere og efterkommere fra Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan og Tyrkiet fødevarechecken.

Regeringens forsvar
Regeringen understreger, at målet har været at få hjælpen hurtigt ud til borgerne uden unødvendig bureaukrati. Venstres politiske ordfører, Jan E. Jørgensen, kommenterer:

“Det har været vigtigt for både regeringen og Venstre at få fødevarechecken hurtigt ud til danskerne. Vi har prioriteret, at pengene ikke skulle gå op i bureaukrati. Jeg er enig med Dennis Flydtkjær i, at det bedste vil være, at både arbejdsløse indvandrere og arbejdsløse danskere kommer i arbejde så hurtigt som muligt.”

Fødevarechecken gives blandt andet til børnefamilier med en indkomst under en fastsat grænse, til modtagere af offentlige ydelser, studerende på udeboende SU og folkepensionister. Beløbet varierer fra 1.000 til 5.000 kroner afhængig af målgruppe og indkomst.

Mens regeringen fremhæver den hurtige hjælp til pressede familier, bruger oppositionen tallene til at kritisere incitamenter og retfærdighed i systemet.

Diskussionen om, hvem der skal modtage statens støtte, er dermed blevet et varmt emne op til valget.