Nu er det slut
Lige nu læser andre
Indkøbsvognen ser ofte ud på samme måde for mange danskere uge efter uge. De samme varer ender rutinemæssigt i kurven, ofte uden videre overvejelse.
Kylling er en fast ingrediens i mange hjems hverdagsmåltider, fordi det er nemt, hurtigt at tilberede og relativt billigt. Men netop denne rutinevare er nu blevet centrum for en debat om dyrevelfærd og ansvar.
En af Danmarks største dagligvarekæder har besluttet at ændre markant på sit sortiment, og det kan få konsekvenser for, hvad danskerne fremover vælger til aftensmaden. Nemlig.com vil nemlig stoppe med at sælge fersk og frossen kylling fra de såkaldte turbokyllinger inden årets udgang.
I dag stammer en tredjedel af kædens kyllingesalg fra den hurtigtvoksende race. Men det skal nu stoppe.
“Disse kyllinger lider blandt andet af benbrud og vejrtrækningsproblemer. Det er her, vi har sat vores røde linje for, hvad vi vil være med til,” siger Cathrina Dybdahl, ESG- og kommunikationsdirektør hos Nemlig.com, i en pressemeddelelse.
Læs også
Ifølge Dybdahl kræver beslutningen et tæt samarbejde med leverandørerne for at sikre tilstrækkelige mængder kød fra langsommere voksende racer. Målet gælder både for det ferske og det frosne sortiment.
Dog vil der i en overgangsperiode stadig kunne være turbokylling i produkter, hvor kylling kun indgår som en del af en færdigvare, da en fuld omlægning ikke kan nås inden årets udgang.
Stikpille til konkurrenter
Flere af Nemlig.com’s konkurrenter har tidligere meldt ud, at de også vil udfase turbokylling, men ifølge kæden mangler flere af dem konkrete slutdatoer.
“Man kan jo bemærke, at flere af konkurrenterne ikke har sat en bindende slutdato for udfasningen. Det har også været svært at finde oplysninger om, hvordan det faktisk går med deres arbejde på området,” siger Cathrina Dybdahl.
Hos Salling Group, der står bag Netto, Føtex og Bilka, er planen at udfase turbokylling i frosne produkter inden 2026 og dernæst i de ferske varer, skriver B.T.
Læs også
Ifølge Nemlig.com er tiden nu kommet til at handle.
For få år siden ville det ikke have været muligt at sikre tilstrækkelige mængder kød fra mere velfærdsorienterede produktioner. I dag er markedet dog anderledes.