Forside Livsstil Eksperter afslører: Derfor falder nybyggede huse fra hinanden

Eksperter afslører: Derfor falder nybyggede huse fra hinanden

Eksperter afslører: Derfor falder nybyggede huse fra hinanden

Mange der bygger selv kan risikere at falde i fælden

Lige nu læser andre

Det nye hus så perfekt ud på tegningerne, men virkeligheden viste sig hurtigt at være noget helt andet. Mange danske husejere opdager først alvorlige fejl i deres nybyggede typehus, når de står med nøglerne i hånden – og så er det ofte for sent. Det skriver DR.

Bag de pæne facader gemmer sig smuldrende fuger, skæve gulve og løse fliser. Byggesagkyndige forklarer, at problemerne skyldes sjusk, manglende viden og et hårdt tidspres under byggeriet. Christina Schjervig fra Videnscentret Bolius peger på tempoet som den største synd: “Fejlen er, at det går for hurtigt.”

Hun påpeger, at moderne byggemetoder og optimerede materialer kræver stor præcision og opmærksomhed på vejret – noget der ofte nedprioriteres for at holde tidsplanen. For eksempel anvendes funktionsmørtel, som kræver omhyggelig håndtering. Hvis arbejdet udføres i regnvejr eller uden korrekt afdækning, risikerer man våde mursten og dårligt hærdede fuger.

Byggesagkyndig Ebbe Bernth, der har over 25 års erfaring og driver YouTube-kanalen “Gør Det Nu Ordentligt – Første Gang”, ser fejl dagligt. Fra forkert placerede murbindere til hurtig tørring med varmeblæsere skaber store problemer – og store regninger. At få rettet alvorlige fejl kan koste mellem 300.000 og 500.000 kroner.

Særligt i byggeprojektets sidste fase opstår mange fejl, som for eksempel ridser i overflader og fejlopmålte skabe. Alligevel presses håndværkerne til at overholde stramme deadlines – ofte på bekostning af kvaliteten. Typehusfirmaerne lokker med hurtige leveringstider, som tiltaler bygherrer, der gerne vil hurtigt ind i deres nye hjem.

Læs også

Men prisen for hastværk kan blive dyr.

Ads by MGDK