Forskere afslører: Derfor har nogle mennesker svært ved at stoppe med at træffe dårlige beslutninger

Har du nogensinde spekuleret på, hvorfor du eller en af dine venner gentagne gange træffer dårlige beslutninger? Svaret kan være mere komplekst, end du tror, da det muligvis skyldes biologiske signaler, der påvirker dine valg.

Forskere fra University of Bologna, under ledelse af Giuseppe di Pellegrino, har undersøgt, hvordan associerende læring og uhensigtsmæssig beslutningstagning spiller ind.

Deres forskning viser, at de signaler, en person bruger til at træffe beslutninger, kan være afgørende for, om udfaldet bliver godt eller dårligt.

I studiet blev beslutningsprocessen undersøgt hos såkaldte “sign-trackers,” som fokuserer på signaler, der forudser en belønning, og derefter bevæger sig mod dem. Dette er i kontrast til “goal-trackers,” der ignorerer disse signaler og i stedet sigter direkte mod belønningen.

Nogle mennesker bruger signaler fra deres omgivelser, som for eksempel billeder eller lyde, til at træffe beslutninger – en proces kaldet pavloviansk læring. Ifølge studiet kan disse personer have sværere ved at justere deres overbevisninger og aflære forbindelser, især når signalerne peger på risikable udfald.

Som følge heraf kan de ende med at træffe dårligere beslutninger over tid, ifølge Newsweek.

Forskerne anvendte øjensporing, pupillometri og beregningsmodeller for at vise, at personer, der tiltrækkes af signaler, der varsler en belønning, er langsommere til at opdatere deres vurderinger. Dette resulterer i skævvredne beslutningstagningsmønstre.

De mener, at deres resultater giver en ny forståelse af, hvorfor nogle mennesker kæmper med ufleksibel adfærd, som ofte ses ved tilstande som afhængighed eller tvangslidelser.

Studiet blev gennemført ved hjælp af en modificeret Pavlovian-Instrumental Transfer-metode, der bestod af tre faser. I alle faser blev deltagerne præsenteret for et billede af en spilleautomat med to skærme.

I den første fase – den pavlovianske læringsfase – lærte deltagerne, hvilke visuelle signaler der indikerede bestemte udfald.

Den efterfølgende instrumentelle læringsfase gjorde det muligt for deltagerne at lære, hvilke handlinger der førte til bestemte resultater, og i den sidste fase blev der testet, hvorvidt de pavlovianske signaler stadig havde en indflydelse på deres valg.

Resultaterne viste, at sign-trackers var tilbøjelige til at lade signaler, der var forbundet med belønning, påvirke deres adfærd. Det blev tydeligt, at de udviste større pupildilatation ved disse signaler sammenlignet med neutrale signaler.

Signalernes tiltrækningskraft kunne derfor fungere som en form for magnet, der fangede deres opmærksomhed og hæmmede deres evne til at træffe optimale beslutninger.

Over tid viste det sig, at goal-trackers hurtigt tilpassede deres vurderinger, mens sign-trackers var langsommere til at justere sig, hvilket betød, at de ofte fastholdt en uhensigtsmæssig adfærd. Sign-trackers var derfor stærkt afhængige af forældede signalværdier, hvilket førte til dårlige valg.

For personer med tvangslidelser eller afhængighed kan forbindelsen mellem signaler og valgets udfald føre til dårlige beslutninger. De mønstre, der blev observeret i studiet, afspejler den adfærd, som ofte ses hos afhængige, hvor signaler fortsat styrer deres handlinger på trods af negative konsekvenser.

Rapporten antyder, at fremtidig forskning bør fokusere på at undersøge kliniske grupper med psykiatriske lidelser og undersøge, om medicinske eller kognitive interventioner kan påvirke hastigheden, hvormed folk opdaterer deres læring.