Sebastian Ilsøth
Det sker hurtigere end du tror – Danmark er kun få år fra at sende sin første mission til Månen.
Danmark er nu tættere på at sende sin første mission til Månen end nogensinde før.
Regeringen har besluttet at afsætte 125-130 millioner kroner til den danske satellit Máni, som planlægges sendt i kredsløb om Månen i 2029.
Formålet med missionen er at skabe præcise kort over Månens terræn, så både astronauter og robotter kan lande mere sikkert i fremtiden.
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) kalder projektet et historisk skridt for Danmark og understreger, at missionen er et vigtigt skridt mod at etablere landet som en fuldgyldig rumnation.
En drøm bliver til virkelighed
Missionen ledes af lektor Jens Frydenvang fra Københavns Universitet, der har arbejdet på projektet i mange år. Han ser finansieringen som et væsentligt gennembrud.
”Det er en drøm, der går i opfyldelse,” siger han og tilføjer, at arbejdet med at bygge og teste Máni nu kan begynde.
Projektet er et bredt samarbejde mellem danske universiteter, DMI, europæiske forskningsinstitutioner og den danske satellitproducent Space Inventor.
ESA har allerede udvalgt missionen som én af de ti europæiske kandidater, og den endelige godkendelse forventes at falde i december.
Kortlægning af Månens sydpol
Satellitten Máni vil primært fokusere på Månens sydpol, et område som både NASA og ESA planlægger at sende astronauter til i de kommende år.
Sydpolen vurderes at være rig på vandis, som kan bruges til at producere ilt, drikkevand og brændstof.
Máni vil være udstyret med et avanceret teleskop, der kan analysere Månens terræn i ekstrem detaljegrad ved hjælp af fotometrisk kortlægning.
Målet er at identificere områder, hvor skråninger, sten og kratere ikke udgør en risiko under landingen.
Danmark styrker sin uafhængighed i rummet
Regeringens nye rumstrategi indebærer, at Danmark i de kommende år vil finansiere op til fire nationale rummissioner.
Christina Egelund understreger, at målet ikke kun er at blive mindre afhængig af internationale aktører som Elon Musks SpaceX. Hun påpeger, at investeringer i rummet samtidig gavner forskning på Jorden, da satellitter gør det muligt at overvåge klima, ressourcer og miljø langt mere præcist.
Et stærkt europæisk samarbejde
Space Inventor står for at bygge satellittens struktur og systemer, mens blandt andre Polen, Holland og Slovenien bidrager med teleskoper, radiosystemer og raketmotorer.
Motorerne er essentielle for at sikre satellittens stabilitet i kredsløb tæt på Månens ujævne overflade.
