Forskere finder metode at øge effekten på behandling mod lunge- og hudkræft – men den har mødt kraftig kritik

Et nyt og overraskende fund offentliggjort i Nature afslører, at mRNA-vacciner mod COVID-19 ikke kun beskytter mod virusinfektioner – de kan også gøre visse kræftformer mere modtagelige for immunterapi.

I en undersøgelse af patienter med melanom og ikke-småcellet lungekræft (NSCLC), der blev behandlet med såkaldte “immune checkpoint inhibitors” (ICI), viste resultaterne, at de patienter, der fik en COVID-19-vaccine inden for 100 dage efter start på ICI-behandling, havde en markant højere overlevelse end de uvaccinerede.

For lungekræftpatienterne var den treårige overlevelsesrate for de vaccinerede næsten 56 procent, mod kun 31 procent blandt de uvaccinerede, mens overlevelsen for melanompatienterne steg fra 44 til 68 procent. Dette svarer til en halvering af dødsrisikoen i begge grupper.

Forskerne mener, at mRNA-vaccinen udløser en kraftig immunrespons, hvor kroppens T-celler aktiveres af signalstoffer kaldet type I interferoner. Denne reaktion gør T-cellerne bedre til at identificere kræftceller, samtidig med at tumorerne begynder at udtrykke PD-L1, hvilket gør dem mere sårbare overfor ICI-behandlingen.

Resultaterne blev bekræftet i dyreforsøg, hvor effekten kun var til stede, når interferon-receptoren (IFNAR1) var aktiv. Det tyder på, at interferonresponsen spiller en central rolle i den positive effekt.

Interessant nok viste det sig, at influenzavacciner ikke havde samme virkning, og at effekten var mest udtalt for de såkaldte “kolde” tumorer – kræftformer, der normalt ikke reagerer på immunterapi.

Forskerne understreger dog, at resultaterne er preliminære og skal bekræftes i større kliniske forsøg. Alligevel åbner de op for muligheden for, at eksisterende mRNA-vacciner kan bruges som et effektivt supplement til at “opvarme” immunsystemet i kampen mod kræft, uden behov for specialdesignede og dyre vacciner.