Når politiet skal finde størrelsen på bøden for at køre spirituskørsel, så sker det nemlig ved at gange promillen med ens månedsløn efter skat, og for en række danskere har det vist sig at blive rigtig dyrt.
Lige nu læser andre
Spirituskørsel er ikke bare farligt for både dig selv og andre trafikanter, det kan også blive en meget kostbar affære, hvis du bliver taget i at køre med alkohol i blodet.
Ifølge en pressemeddelelse fra Autoparts24, er de fleste af os enige om, at det er en dum idé at køre under påvirkning af alkohol. Men færre er måske opmærksomme på, hvor dyrt det rent økonomisk kan blive.
Ud over at få en betinget frakendelse af kørekortet og skulle til en orienterende køreprøve indenfor seks måneder – og i værste fald få bilen konfiskeret – kommer der også en betydelig økonomisk straf.
Når politiet beregner bøden for spirituskørsel, ganges promillen med ens månedsløn efter skat. Det har vist sig at kunne blive en rigtig dyr oplevelse for mange danskere.
Autoparts24 har fået udleveret en liste fra Anklagemyndigheden, som viser de 15 største bøder for spirituskørsel, udstedt mellem 1. januar 2021 og 16. august 2025:
- 812.000 kr. (2022)
- 802.000 kr. (2023)
- 713.000 kr. (2024)
- 371.500 kr. (2023)
- 249.000 kr. (2022)
- 182.500 kr. (2022)
- 140.000 kr. (2024)
- 136.500 kr. (2025)
- 135.000 kr. (2023)
- 135.000 kr. (2024)
- 126.000 kr. (2024)
- 122.500 kr. (2025)
- 114.000 kr. (2025)
- 110.500 kr. (2022)
- 96.500 kr. (2024)