Efter mange år ved siden af sørgende familier er bedemanden ikke i tvivl om, hvad folk angrer bagefter.
Et dødsfald i familien vælter det hele. Telefonen skal løftes, papirer skal findes, og pludselig sidder man over for en bedemand og skal træffe beslutning efter beslutning, mens sorgen stadig sidder i halsen.
Og det er netop dér, de fleste begår den samme fejl.
Det fortæller bedemand Christa Ovenall, der har tilbragt år i branchen som bedemand og balsamør. Hun har set, hvordan folk tror, at alt skal afgøres her og nu. At man skal give svar med det samme. At toget kører, i samme sekund man har sat sig ned på bedemandens kontor.
Men sådan er det slet ikke.
Det, ingen fortryder
Når Ovenall ser tilbage på alle de familier, hun har hjulpet, er der én ting, hun aldrig har hørt nogen beklage.
“Jeg har aldrig nogensinde hørt nogen sige: ‘Gid jeg ikke havde taget mig god tid,'” siger hun til Yahoo.
Den største fortrydelse er den modsatte: at have forhastet sig. At have sagt ja til det første, det hurtigste, det nemmeste, fordi det føltes som om, der ikke var andet valg. Næsten intet i de første døgn kræver et øjeblikkeligt svar, forklarer hun. Alligevel føler mange sig låst, så snart samtalen med bedemanden er i gang.
Hendes råd er enkelt: stop op, før du beslutter noget. Træk vejret, saml dig selv, og lad dine nærmeste være omkring dig et øjeblik, inden du går videre.
Spørgsmålene, der overrumpler
En del af forvirringen handler om, at familier møder helt uforberedte op. Før der overhovedet kan tales om selve begravelsen, skal dødsfaldet registreres, og her kommer en stribe spørgsmål, de færreste har tænkt på.
Hvad var afdødes længst varende stilling? Hvilken branche? Var personen veteran? Og så kommer der spørgsmål om helt fysiske mål.
Det er svært at svare på midt i chokket, hvis man ikke vidste, det ville blive spurgt.
Du må mere, end du tror
En af de ting, Ovenall især gerne vil have folk til at forstå, handler om kremering. Mange tror, at vælger man kremering, så er alt det andet udelukket. Men det passer ikke.
“Alt det, der sker ved en jordbegravelse, kan også ske ved en kremering. Folk må sætte farten ned og forstå det,” siger hun til Yahoo.
Bad, påklædning, en sidste fremvisning, en ceremoni – det kan alt sammen lade sig gøre. Men kun hvis man beder om det. Med mindre man udtrykkeligt siger, at den afdøde skal vaskes og klædes på, sker det nemlig ikke af sig selv, forklarer hun.
Pointen går igen hele vejen: tag en med, du stoler på, spørg om det, du er i tvivl om, og lad være med at haste. At gøre det ordentligt tager en smule tid, og den tid har du lov til at tage.