Chaufføren kendte den lille dreng som altid smilende, så en morgen vidste han, at noget var galt.
Hver morgen samlede buschaufføren Larry Farrish Jr. den samme lille dreng op. Levi gik i første klasse, og han var den slags barn, der altid kom glad om bord.
Men en morgen var alt anderledes. Da Farrish holdt ved stoppestedet, sad Levi helt for sig selv med hovedet bøjet ned. Det var ikke den dreng, han kendte.
Farrish kørte skolebus for Jefferson County Public Schools i den amerikanske delstat Kentucky, og efter syv år bag rattet vidste han godt, hvornår et barn ikke havde det godt. Så han spurgte forsigtigt, hvad der var galt.
Gennem tårer fortalte Levi det: Det var pyjamasdag i skolen. Alle de andre børn skulle møde op i deres pyjamas – og Levi havde ingen.
“Det gjorde så ondt. Det var slet ikke min Levi, og jeg ville så gerne give ham en god dag,” fortæller Farrish til Goalcast.
De fleste ville nok have kørt videre og tænkt, at det ikke rigtig var deres bord. Men Farrish kunne ikke ryste synet af den kede dreng af sig.
Da han havde kørt sin morgenrute færdig, tog han hen i en billigbutik i nærheden. Der købte han flere sæt pyjamas i forskellige størrelser, så han var sikker på, at mindst ét ville passe.
Så kørte han tilbage til skolen og bad kontoret om at hente Levi. Og der stod chaufføren med en pyjamas til den lille dreng, der troede, han skulle gå glip af det hele.
Levi var ikke i tvivl om, hvad det betød for ham.
“Da han gav mig pyjamassen, kom jeg til at græde af glæde,” har drengen senere fortalt.
For Farrish var det slet ikke så stor en ting, som andre gjorde det til. For ham handler det bare om de børn, han kører med hver dag.
“De bliver mine børn, når de forlader deres forældre,” siger han.