Jesper Bengtson
Det er ikke bare noget, du bilder dig ind, når efteråret melder sin ankomst.
Du kender nok fornemmelsen. Temperaturen falder, vinden bider, og pludselig vil kroppen bare have noget varmt og mættende. En portion ekstra. Lidt mere end om sommeren.
Mange har affejet det som vane eller hygge. En kold tid, hvor man trøstespiser foran stearinlys.
Men der ligger faktisk en konkret mekanisme bag. Og nu har forskere kortlagt, hvad der sker.
Et hold ved Scripps Research i USA har fundet frem til, hvorfor kulde skruer op for appetitten. Det skriver Scripps Research, som offentliggjorde resultaterne i tidsskriftet Nature i august 2023.
Udgangspunktet er noget, kroppen gør helt af sig selv. Når et pattedyr bliver udsat for kulde, begynder det automatisk at forbrænde mere energi for at holde kropstemperaturen oppe. Og den ekstra forbrænding skal dækkes ind. Så dyret spiser mere.
En lille klynge celler styrer det
Det overraskende var, hvor i hjernen styringen sidder.
Forskerne brugte en teknik, der gør hele hjernen gennemsigtig, og kiggede så med et særligt mikroskop. Mens det meste af hjernens aktivitet faldt i kulden, var der ét lille område, der tværtimod blussede op: en klynge celler i thalamus, lige før musene begyndte at lede efter mad.
Så satte de klyngen på prøve. Da de kunstigt tændte for cellerne, gik musene målrettet på jagt efter føde. De blev ikke mere aktive på andre måder. De søgte bare mad. Og da forskerne dæmpede de samme celler, faldt madsøgningen tilsvarende.
Et interessant detalje: reaktionen kom ikke med det samme. Da musene blev flyttet fra behagelig stuetemperatur ned i kulde, gik der omkring seks timer, før de begyndte at lede efter mad. Som om kroppen først skal mærke underskuddet, inden den sender signalet.
Det handler altså ikke om selve følelsen af at fryse, men om den energi, kroppen når at bruge undervejs.
Forskerne ser perspektiver langt ud over sultfornemmelsen. Mekanismen kobler forbrænding og appetit sammen, og hvis man kunne skille de to ad, kunne man måske udnytte det.
“Et af vores vigtigste mål nu er at finde ud af, hvordan vi kan adskille appetitstigningen fra stigningen i energiforbrug,” forklarer forskerne til Scripps Research.
Et vigtigt forbehold: studiet er lavet på mus. Det er en forskningsbaseret forklaring på en mekanisme, pattedyr deler, ikke et endeligt bevis for præcis det samme sker i mennesker. Men næste gang kulden får maven til at rumle lidt ekstra, er det værd at vide, at der sidder en lille gruppe hjerneceller og gør deres arbejde.
