Jesper Bengtson
Et stort amerikansk studie fulgte knap 1.000 ældre i ti år, og tallene overrasker.
Mange ældre kender følelsen. Efter frokost melder trætheden sig, øjenlågene bliver tunge, og en lille lur i lænestolen føles både naturlig og velfortjent.
Men en gruppe forskere har brugt ti år på at følge den vane tæt. Og det, de fandt, får nu lægevidenskaben til at kigge en ekstra gang på eftermiddagsluren.
Forskere fra Johns Hopkins Bloomberg School of Public Health fulgte 995 amerikanere på 65 år og derover. Alle var mentalt friske, da undersøgelsen begyndte i 2013, og de blev fulgt helt frem til 2023. Det skriver Neuroscience News, der gengiver studiet.
Resultatet tegnede et tydeligt mønster. De, der tog en lur de fleste dage eller hver eneste dag, havde 48 procent højere risiko for at udvikle demens end dem, der sjældent eller aldrig sov til middag.
Og det var ikke kun de lange lure, der gav udslag. Selv korte blunde på højst en halv time var forbundet med 40 procent højere risiko. De lure, man falder hen i uden egentlig at ville det, hang sammen med 39 procent højere risiko.
Sammenhæng er ikke det samme som årsag
Her er det vigtige forbehold, som forskerne selv lægger stor vægt på. Studiet beviser ikke, at luren i sig selv fremkalder demens.
Tværtimod kan det være omvendt. De hyppige lure kan være et tidligt tegn på, at der allerede er noget i gang i hjernen.
“Hyppigere lure kan være en markør for forandringer i hjernen snarere end en årsag til dem,” forklarer seniorforfatter Adam Spira, professor ved Johns Hopkins, til Neuroscience News.
Forskerne peger på, at de hjernekredsløb, som styrer, om vi er vågne eller trætte, langsomt kan svækkes. Og den svækkelse kan både få os til at sove mere om dagen og samtidig bane vejen for kognitivt forfald.
En interessant detalje styrker den tanke. Sammenhængen for de hyppige og ufrivillige lure holdt, selv da forskerne skar dem fra, der fik en demensdiagnose inden for de første fem år. Det tyder på, at ændringerne i søvnmønsteret kan vise sig flere år, før en demens overhovedet bliver opdaget.
Studiet bygger på deltagernes egne oplysninger om deres sovevaner og blev offentliggjort 1. oktober 2026 i det videnskabelige tidsskrift The Journal of Gerontology: Medical Sciences.
