Jesper Bengtson
Tre lande står bag listen, men selve forslagene begynder et helt andet sted.
Tirsdag den 20. oktober fik efterårets første storm sit navn: Austen.
Et par dage senere rullede den ind over Storbritannien med kraftig vind og regn fra torsdag aften og hen over fredag. På de mest udsatte kyststrækninger kunne vindstødene komme over 70 mph (cirka 113 km/t), mens 50-60 mph (cirka 80-97 km/t) var mere udbredt. Der blev udstedt et gult varsel for vind.
Men hvorfor skal et lavtryk overhovedet have et fornavn?
Svaret handler om at gøre budskabet så klart som muligt. Når alle – vejrtjenester, medier og myndigheder – bruger det samme navn, bliver advarslen lettere at forstå og hurtigere at handle på. Det skriver Met Office i sin egen gennemgang af systemet.
Navnene bliver ikke bestemt af ét land alene. Tre vejrtjenester står sammen om listen: Met Office i Storbritannien, Met Éireann i Irland og KNMI i Holland.
En storm får først et navn, når den ventes at give skader, der er alvorlige nok til at udløse et orange eller rødt varsel. Oftest er det vinden, der udløser det, men voldsom regn med fare for oversvømmelser eller kraftigt snefald kan også tælle med.
Navnene tages i alfabetisk rækkefølge fra en liste, der bliver offentliggjort hvert år i september og dækker den kommende stormsæson.
Og så kommer den del, de færreste kender.
Navnene stammer nemlig fra helt almindelige mennesker. Alle kan året rundt sende forslag ind, og Met Éireann og KNMI bidrager også. Der er dog regler: Et navn må ikke være for svært at udtale, og storme bliver aldrig opkaldt efter virksomheder eller mærker.
Navne knyttet til kendte offentlige personer eller noget, der kan opfattes som politisk eller kontroversielt, bliver også valgt fra. Det samme gælder navne, der allerede er blevet pensioneret som orkannavne.
Så har du selv et godt bud på, hvad den næste storm skal hedde, kan du sende det ind hele året rundt – den næste liste bliver offentliggjort til september.
