Jesper Bengtson
Næste gang flokken lander på brættet, er der ét sted, du skal kigge.
Du kender dem godt. Hver morgen sidder de der, de små brune fugle, og hakker løs i frøene ved foderbrættet. En hel lille flok, der ligner hinanden til forveksling.
De fleste af os kalder dem bare spurve og tænker ikke mere over det. Men der sidder faktisk to forskellige arter og deler plads om maden, og når man først ved, hvad man skal kigge efter, kan man ikke se dem anderledes igen.
Det fortæller Dansk Ornitologisk Forening, som har de sikre kendetegn, der skiller de to brune fætre ad.
Start med hovedet. Har fuglen en chokoladebrun isse, en såkaldt kalot, og en tydelig sort plet midt på den hvide kind, så er det en skovspurv. Den er desuden en anelse mindre end sin slægtning. Og her kommer det smarte: hos skovspurven ser hannen og hunnen helt ens ud, så kønnet behøver du slet ikke bekymre dig om.
Gråspurven er en anden sag. Her er det kun hannen, der for alvor pynter sig. Han har en grå isse og en sort plet på struben, mens kinden ikke bærer det samme sorte mærke som skovspurvens.
Hunnen hos gråspurven er til gengæld den mest anonyme af dem alle. Hun er mat og brunlig i det og mangler både den sorte strubeplet og kindpletten. Det er typisk hende, man slår hen som bare endnu en kedelig lille brun fugl.
Så næste gang flokken samler sig, så kig først efter den sorte kindplet. Er den der, er det en skovspurv, og så er han og hun lige til at se på. Mangler den, er du i selskab med en gråspurv, og så er det hannens grå isse og sorte strube, der afslører ham.
Lidt øvelse, så skiller de sig ud af sig selv.
