Forskere har opdaget et af Australiens “sødeste og vildeste” dyr

En planigale kan sidde i en knyttet hånd og vejer knap så meget som et par papirclips. Alligevel er de bittesmå pungdyr blandt de mest hensynsløse rovdyr i den australske natur. Forskere har netop bekræftet en ny art af planigale, en slægt i verdens mindste familie af pungdyr, og den bærer navnet Planigale petrophila.

Herhjemme skal man helt ned til spidsmusen for at finde et pattedyr, der kan forsvinde ned i mosset, før man overhovedet når at se det. Den australske planigale spiller i samme vægtklasse, men opfører sig som et rovdyr mange gange sin egen størrelse.

Arten blev fundet på en sandstensslette og de klippefyldte skråninger i Kakadu National Park i det nordlige Australien. Navnet petrophila betyder “klippeelsker”, og det passer: hvor de fleste planigaler lever i lavtliggende områder med sprækket lerjord, holder den nye art til mellem klipperne.

Fundet gemt i museumsskuffer

Opdagelsen kom ikke ude i felten, men inde bag museumsglas. Et forskerhold gennemgik over 2.000 planigale-eksemplarer fra australske museumssamlinger og kombinerede genetik med målinger af kroppens bygning. Resultatet var overraskende: det man troede var færre arter, viste sig at rumme flere skjulte. Antallet af kendte planigaler steg fra fem til ni, hvoraf otte lever i Australien og én i Papua Ny Guinea.

Studiet er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Zoological Journal of the Linnean Society. Associate Professor Andrew M. Baker fra Queensland University of Technology, der er blandt forskerne bag, beskriver planigalerne som en af Australiens “sødeste og vildeste” pattedyrgrupper. Førsteforfatter er Dr. Linette Umbrello fra Western Australian Museum.

Planigale petrophila skiller sig ud ved at have den længste hale af alle planigaler og et usædvanligt fladt, aflangt kranium, der gør det muligt at presse sig ind i smalle revner og sprækker.

Lille størrelse, stor appetit

Trods den minimale vægt er planigaler alt andet end harmløse. De er natlige jægere, der kommer frem efter mørkets frembrud og går efter insekter, edderkopper, små firben og endda unge pattedyr.

Trods størrelsen går de frygtløse rovdyr ofte efter bytte, der er næsten lige så stort som dem selv.

Selvom fundet er en god nyhed for videnskaben, er det en dårlig nyhed for arten selv. Den er kun kendt fra ganske få eksemplarer inden for et lille område, og der er gået over to årtier, siden den sidst blev set.

“Arten kendes kun fra tre eksemplarer fundet inden for 12 kilometer, og den er ikke set eller genindsamlet siden 2004,” oplyser Baker.

På grund af det snævre levested og de kraftige tilbagegange blandt andre pattedyr i det nordlige Australien anbefaler forskerne en hurtig og fuld bevaringsvurdering af arten. Med andre ord: verden har lige lært et nyt dyr at kende, og risikoen er, at det allerede kan være ved at forsvinde.