Senest.dk Redaktion
Selv 2.000 meter nede i havets mørke sad plasten allerede i dyrene.
De fleste danskere kender synet af plastaffald, der skyller ind på stranden efter en efterårsstorm. Men et nyt studie viser, at plasten er nået et sted, hvor ingen strand, intet sollys og intet menneske findes: helt nede på havets bund.
Koreanske forskere har undersøgt smådyr, der lever ved hydrotermale kilder mere end 2.000 meter under havoverfladen – blandt de mest afsondrede levesteder på Jorden. I 92 procent af de undersøgte dyr fandt de mikroplast, fremgår det af en meddelelse fra forskningsinstituttet KRIBB.
I gennemsnit bar hvert dyr 3,42 plastpartikler. Det mest udbredte materiale var polystyren, der blandt andet bruges i emballage og forbrugerprodukter.
Et sted man troede var uberørt
Hydrotermale kilder er sprækker i havbunden, hvor mineralrigt vand strømmer op fra Jordens indre. Uden sollys og langt fra menneskelig aktivitet har de længe været betragtet som nogle af klodens mest isolerede miljøer.
“Plastforureningen har nu spredt sig helt ud til de hydrotermale dybhavsøkosystemer, der engang blev regnet blandt de mest isolerede miljøer på Jorden,” siger Se-Joo Kim, der er ansvarlig forsker bag studiet.
Forskerne fra KRIBB og Korea Institute of Ocean Science and Technology (KIOST) kalder det den første sammenlignende undersøgelse af sin art. Dyrene – havsnegle og muslinger – blev indsamlet to steder: North Fiji Basin i det sydvestlige Stillehav og Central Indian Ridge i Det Indiske Ocean.
Store forskelle mellem havene
Forskellen mellem de to steder var markant. Dyr fra Det Indiske Ocean indeholdt op til 14,7 gange mere mikroplast end dem fra Stillehavet, målt i forhold til kropsvægt.
Forklaringen skal ifølge forskerne findes helt oppe ved overfladen. Plast fra floder, tætbefolkede kyster og havets store strømsystemer kan transporteres tusindvis af meter nedad og ende på bunden. Hvert år havner anslået 11 millioner ton plast i verdenshavene.
Måden, dyrene lever på, afgjorde, hvor plasten samlede sig. Hos græssende snegle hobede partiklerne sig op i fordøjelsesorganerne, mens de hos de filtrerende muslinger var spredt jævnt ud i vævet.
Studiet blev offentliggjort i juni i tidsskriftet Water Research. Fundene giver ifølge Kim “vigtigt videnskabeligt bevismateriale for at etablere fremtidige systemer til miljøovervågning af dybhavet og for bevaringspolitik,” udtaler han om resultaterne.
