De fandt tre 4.000 år gamle kokoner i Uzbekistan: Det vi troede om silkens rejse til vesten er forkert

Silkevejen er et begreb næsten alle danskere har hørt om, karavaner, ørken og kostbart stof på vej mod vest. Men længe før den rute overhovedet fandtes, var silken allerede rejst tusinder af kilometer. Det viser tre velbevarede kokoner, som arkæologer har gravet frem på bronzealderstedet Sapalli Tepe i det sydlige Uzbekistan.

Kokonerne er dateret til mellem 1940 og 1765 f.Kr., altså omkring 4.000 år gamle. Ifølge forskerne bag studiet er det de ældste sikkert daterede rester af den domesticerede silkeorm, der nogensinde er fundet. Fundet er beskrevet i tidsskriftet Science Advances, der udkom den 23. juli 2026.

Silke næsten 2.000 år før Silkevejen

Historikere har længe ment, at kendskabet til silkefremstilling først nåede Centralasien via Silkevejen, handelsnettet der blomstrede for omkring 2.000 år siden under Han-dynastiet og Romerriget. Det nye fund flytter tidspunktet næsten to årtusinder tilbage.

Kokonerne tilhører arten Bombyx mori, den morbær-silkeorm der blev tæmmet i Kina og stadig bruges til silkeproduktion i dag. Det slog forskerne fast med kulstof-14-datering og analyse af proteinerne i silken.

“Det er den ældste pålidelige arkæologiske optegnelse af bevarede silkeormekokoner med direkte kulstof-14-dateringer,” siger Xinyi Liu, professor i arkæologi ved Washington University i St. Louis, i en meddelelse fra universitetet. Han er hovedforfatter på studiet, som er lavet i samarbejde med hold fra Kina og Uzbekistan.

Morbærtræet afslører forbindelsen til Kina

Kokonerne stod ikke alene. På Sapalli Tepe og to andre nærliggende steder, Djarkutan og Molleli, fandt forskerne også trækul fra morbærtræer, og mængden voksede over tid. Netop morbærtræet er nøglen, forklarer forskeren.

“Beviset for morbærtræet er ret vigtigt. Økologisk set er disse træer ikke naturligt hjemmehørende i Centralasien,” siger Xinyi Liu ifølge Washington University. Træerne trivedes bedre i det sydlige, fugtige himalayamiljø end i det tørre nord.

Tidligere sovjetiske udgravninger på stedet havde desuden fundet et stykke stof, som senere blev bestemt til et simpelt silkevæv spundet af silketråd, helt på linje med tidlige kinesiske vævemetoder. Kombinationen af kokoner, morbær-trækul og silkestof peger samlet på en direkte forbindelse til østasiatisk silketradition.

En rute over Himalayas sydskråninger

Hvordan silkeormen og morbærtræet nåede så langt vestpå så tidligt, er stadig et åbent spørgsmål. Forskerne bag studiet foreslår, at de kan være kommet til Centralasien ad ruter langs Himalayas sydlige skråninger, selvom andre veje også er mulige.

Stederne hører til den såkaldte Oxus-civilisation, en bronzealderkultur der blomstrede i området omkring floden Surkhandarya. At silkeavl allerede var slået rod her for 4.000 år siden, tegner et helt nyt billede af, hvor tidligt og hvor hurtigt viden om et af oldtidens mest eftertragtede materialer bevægede sig over kontinentet.

“Samlet set viser beviserne, at den østasiatiske silkeavl med Bombyx-orm og morbærtræer havde nået det sydlige Centralasien for omkring 4.000 år siden, længe før den historiske Silkevej blev etableret,” siger Xinyi Liu.