Et nyt studie tyder på, at Venus engang havde flydende hav over næsten hele kloden.
På en klar aften herhjemme er Venus ofte det klareste lyspunkt på himlen, længe før stjernerne dukker op. Det er svært at forestille sig, at netop den planet er solsystemets mest ubarmhjertige sted – og endnu sværere, at den måske engang lignede vores egen.
Men det er præcis, hvad en gruppe forskere nu argumenterer for. Ifølge et nyt studie i tidsskriftet Earth and Planetary Science Letters, ledet af geologen Richard Ghail fra University of London, var Venus for milliarder af år siden dækket af flydende hav på omkring 90 procent af sin overflade. Tilsammen skulle de urhave have rummet cirka 40 procent så meget vand som alle Jordens have.
Klippemønstre der ligner havbund
Beviserne ligger begravet i planetens overflade. Store dele af Venus er gennemskåret af enorme, mangekantede sprækkemønstre, som forskerne mener minder mere om de såkaldte polygonale forkastningssystemer, man finder i lerede havaflejringer på Jorden. De opstår, når tykke lag af mudder på havbunden begraves og presses sammen, så vandet siver ud og materialet trækker sig sammen i store mønstre.
Et andet spor er de gigantiske kanaler, kaldet canali, der snor sig hen over Venus. De er i årtier blevet tolket som lavakanaler, men nogle af dem strækker sig over tusindvis af kilometer – længere, end lava realistisk kan flyde. I stedet ligner de undersøiske kanaler, som på Jorden bliver skåret ud af tætte strømme under havoverfladen.
Forskerne peger også på, at lavlandenes rynkede rygge kan dække over tykke saltlag, der blev efterladt, da havene fordampede. Et enkelt saltlag kan have været mindst 64 meter tykt. Det minder om måden, Middelhavet aflejrede enorme saltlag på, da det stort set tørrede ud for cirka 5,5 millioner år siden.
“Selvom tolkningen af disse træk ikke er entydig, er der et overbevisende grundlag for, at Venus engang havde have, og måske liv, over det meste af sin overflade,” skriver forskerne i studiet.
Så gik det grueligt galt
I dag er der intet tilbage af de formodede have. Venus er den varmeste planet i solsystemet med en gennemsnitlig overfladetemperatur på omkring 467 grader – varmt nok til at smelte bly. Trykket ved overfladen er omkring 93 gange højere end ved havoverfladen på Jorden, oplyser NASA.
Forklaringen er en løbsk drivhuseffekt. Efterhånden som planeten blev varmere, fordampede vandet og blev nedbrudt af Solens stråling, indtil overfladen lå knastør tilbage. Netop den udvikling gør Venus interessant langt ud over kuriositeten: hvis en planet, der engang lignede Jorden, kan ende sådan, siger det noget om, hvor skrøbelig balancen er.
En modstridende teori: født tør
Ikke alle er overbeviste. Et studie fra Cambridge University, offentliggjort i tidsskriftet Nature Astronomy den 2. december 2024, nåede den stik modsatte konklusion. Ved at analysere kemien i Venus’ nuværende atmosfære fandt forskerne, at planetens vulkanske gasser højst indeholder 6 procent vand, hvilket tyder på et gennemtørt indre.
“Eftersom den sandsynligvis aldrig havde have, er det svært at forestille sig, at Venus nogensinde har kunnet huse liv som på Jorden,” udtalte hovedforfatter Tereza Constantinou, ph.d.-studerende ved Cambridges Institute of Astronomy, ifølge universitetet.
Det endelige svar kommer formentlig først, når nye rumsonder skal undersøge planeten sidst i årtiet. Indtil da forbliver Jordens nære nabo et af de mest gådefulde steder, vi kender.