Senest.dk Redaktion
En lille kæbe fra Egyptens ørken vender op og ned på fortællingen om abernes vugge.
De fleste af os lærte i skolen, at menneskets slægt begyndte i Østafrika. Nu peger et fossil, som lå gemt i sandet ved Wadi Moghra i det nordlige Egypten, i en helt anden retning.
Fossilet er en underkæbe fra en hidtil ukendt abeart, som forskerne har døbt Masripithecus moghraensis. Navnet er sat sammen af det arabiske ord “masr” for Egypten og det græske ord for abe, oplyser Mansoura Universitys palæontologiske center i en pressemeddelelse. Dyret levede for 17 til 18 millioner år siden i den tidlige miocæn.
Det er det første sikre abefossil, der nogensinde er fundet i Nordafrika. Og netop dét gør det til en brik, forskerne har ledt efter i årevis.
Fem års jagt på det manglende led
Kæben blev gravet frem under feltarbejde i 2023 og 2024, men jagten begyndte længe før. Holdet bag fundet havde i årevis mistanke om, at der manglede noget centralt i abernes tidlige stamtræ.
“Vi brugte fem år på at lede efter netop denne slags fossil, for når man ser nærmere på abernes tidlige stamtræ, står det klart, at noget mangler,” siger palæontolog Hesham Sallam, der leder centret.
Det manglende stykke, mener forskerne, sad hele tiden i Nordafrika.
Store hjørnetænder og en robust kæbe
Selve fundet er beskedent i størrelse, men rigt på detaljer. Kæben bærer usædvanligt store hjørne- og fortænder, kindtænder med afrundede og kraftigt rynkede tyggeflader og en påfaldende kraftig knogle, beskriver videnskabssitet Sci.News.
Tændernes slidmønster tyder på en fleksibel kost. Aben spiste hovedsagelig frugt, men kunne knuse hårdere føde som nødder og frø, når det kneb. Ifølge National Geographic stammer kæbestykkerne fra to forskellige individer, og de tykke, foldede tandkroner passer til et liv i sæsonprægede, fugtige skove.
Abernes vugge flytter nordpå
Den store nyhed er ikke kæben i sig selv, men hvor den lå. Analysen placerer Masripithecus som den nærmeste kendte slægtning til den linje, der førte frem til alle nulevende aber, altså gibboner, orangutanger, gorillaer, chimpanser og mennesker.
Det rykker ved en antagelse, der har stået i lærebøgerne i over hundrede år: at abernes fælles forfader hørte hjemme i eller omkring Østafrika.
“Vi mener, det er den nærmeste slægtning til de nulevende aber og deres forfædre,” siger Shorouq Al-Ashqar, der er førsteforfatter på studiet, til National Geographic. Hendes kollega Hesham Sallam kalder fundet “et mosaikbillede mellem ældre østafrikanske aber og senere eurasiske aber”.
Erik Seiffert, en amerikansk forsker på holdet, har selv skiftet standpunkt undervejs. “Det nye bevis tyder på, at det nordlige Afrika og Mellemøsten kan have været mere centrale for de nulevende abers oprindelse,” siger han ifølge Natural History Museum i Los Angeles.
Studiet er offentliggjort i det ansete tidsskrift Science i 2026. For forskerne markerer den lille kæbe fra ørkenen noget så stort som, med Sallams ord, “abernes daggry”.
