Senest.dk Redaktion
En hidtil ukendt planet lå gemt i astronomernes egne arkivbilleder i over et årti.
De fleste kender følelsen af at lede overalt efter noget, der hele tiden lå lige for næsen af én. Det samme skete for et internationalt forskerhold, der den 15. juli 2026 kunne offentliggøre opdagelsen af en helt ny planet, Beta Pictoris d, i et af de mest studerede stjernesystemer overhovedet.
Det opsigtsvækkende er ikke bare, at planeten findes. Det er, at den havde optrådt på billeder af systemet i over 11 år, uden at nogen havde bemærket den. Resultatet er offentliggjort i tidsskriftet The Astrophysical Journal Letters.
En tilfældighed satte jagten i gang
Holdet ledte slet ikke efter en ny planet. De ville studere en allerede kendt klode i systemet, Beta Pictoris b, med det nye ERIS-instrument på Det Europæiske Sydobservatoriums Very Large Telescope i Chile.
“Vores oprindelige mål var at studere en anden planet, Beta Pictoris b, og se hvordan den ændrer sig over tid,” fortæller astronom Ben Sutlieff fra University of Edinburgh i forbindelse med offentliggørelsen. Men i billederne dukkede noget uventet op: et svagt lyspunkt, der viste sig at være en tredje planet.
Da forskerne først vidste, hvad de skulle kigge efter, gennemgik de ældre optagelser fra SPHERE-instrumentet på samme teleskop. Der var planeten også, i billeder der rækker over 11 år tilbage. Den havde været der hele tiden, blot overset.
En gasplanet 63 lysår væk
Beta Pictoris d er en gasplanet omkring 2,4 gange så massiv som Jupiter. Den kredser i en vid bane om sin stjerne, i en afstand cirka 25 gange så stor som mellem Jorden og Solen.
Selve stjernesystemet ligger kun 63 lysår fra Jorden og hører til de mest undersøgte af sin slags. Alligevel kunne det stadig gemme på en hemmelighed.
Planeten er kold og derfor ekstremt lyssvag. Den er omkring 100 gange svagere end den kendte planet Beta Pictoris b, hvilket gør den til den svageste planet, der nogensinde er blevet afbildet direkte fra Jorden. Netop lyssvagheden er forklaringen på, at den kunne skjule sig så længe.
Fundet to gange uafhængigt
At opdagelsen holder, understøttes af, at et andet forskerhold fandt den samme planet uafhængigt. Det hold brugte det store rumteleskop James Webb til at spore Beta Pictoris d, og de to resultater blev offentliggjort samtidig.
En medforfatter satte ord på, hvorfor fundet vakte glæde. “Beta Pictoris d har tilsyneladende leget skjul med os hele tiden, og først nu kan vi sige, at vi endelig har fundet den,” sagde astronom Jayne Birkby fra University of Oxford ved offentliggørelsen.
Opdagelsen rejser samtidig et større spørgsmål: Hvad ligger der ellers og venter i data, som forskerne allerede har? “Det er spændende at se, at et planetsystem, vi troede, vi kendte så godt, stadig kan overraske os,” lød det fra Matthew Kenworthy fra Leiden-observatoriet. Forskerne peger på, at endnu flere planeter kan gemme sig i eksisterende observationer og først bliver synlige med fremtidens kraftigere teleskoper.
