Senest.dk Redaktion
Et nyt studie afliver en myte, som medierne har spredt i næsten 60 år.
Du har sikkert hørt den: en lille klapperslange er farligere end en stor, fordi ungerne endnu ikke har lært at styre giften og derfor tømmer hele deres forråd i ét bid. Det lyder logisk. Det er også forkert.
Herhjemme har vi ganske vist ikke klapperslanger i skovbunden, men de fleste kender fornemmelsen af en “sandhed, alle ved” – som viser sig ikke at holde. Netop sådan en har to forskere fra Loma Linda University nu skilt ad i fagtidsskriftet Toxins.
Biolog William Hayes og kollegaen Cale Morris gennemgik årtiers avisdækning og flere spørgeskemaundersøgelser og fandt det stik modsatte af myten. Unge klapperslanger kan dosere deres gift lige så præcist som de voksne. Og de voksne er de farligste, fordi de har langt større giftkirtler og sprøjter markant mere gift ind ved hvert bid.
“Rigelige beviser viser, at babyklapperslanger ligesom de voksne kan styre, hvor meget gift de afgiver, at de voksne både har og leverer langt mere gift, når de bider, og at de voksne giver langt alvorligere symptomer hos bidofrene,” siger Hayes i Loma Linda-universitetets meddelelse.
Voksne sprøjter mange gange mere gift
Kernen i myten er en idé, forskerne kalder gift-dumpning: at ungerne ikke kan skrue ned og derfor injicerer alt på én gang. Målingerne fortæller en anden historie.
Mængden af gift vokser nærmest eksponentielt, i takt med at slangen bliver længere. I forsøg, hvor slanger bed i en handske, afgav voksne dyr mellem 26 og 41 gange så meget gift som de små. Både unger og voksne kunne tilbageholde giften, alt efter om de huggede i forsvar eller efter bytte.
Konklusionen er, at et bid fra en voksen klapperslange typisk giver alvorligere symptomer og kræver mere behandling end et bid fra en unge – uanset arten.
Myten blev født i aviserne
Historien om den farlige babyslange er ikke gammel folketro, men et medieprodukt. Påstanden dukkede op i nyhedsdækningen omkring 1967, og californiske medier bar den videre fra 1970’erne helt op gennem 1990’erne, hvor den blev nærmest kanonisk blandt vandrere og campister.
Forskerne peger på, at myten især blev holdt i live af unøjagtige citater fra sundhedspersonale og udrykningsfolk, mens de egentlige eksperter gav mere præcise oplysninger. Dækningen blev først mærkbart mere korrekt efter 2015.
Syv ud af ti fagpersoner tror stadig på den
Det bekymrende er, hvor dybt myten sidder hos dem, der skal håndtere bid. I en spørgeskemaundersøgelse svarede 73 procent af redningsmandskab og sundhedspersonale, at de troede, unge klapperslanger var farligst. Blandt studerende i det sydlige Californien var det omkring hver anden.
Ifølge studiet har den fejlagtige tro reelle konsekvenser: unødig frygt hos bidofre, folk der tager for store chancer over for voksne slanger, og i værste fald forkert behandling, når personalet handler på en myte i stedet for fakta.
“Det er en let afvæbnet myte, som har skabt frygt, panik og virkelige konsekvenser,” siger Hayes. Han og Morris håber, at studiet endelig kan få sandheden ud.
