De gravede i en privat have i Spanien og fandt en hel families krigsudstyr gemt i 2.200 år

De fleste familier har noget liggende på loftet, der går i arv fra generation til generation. For en iberisk slægt i det nuværende Spanien var arvegodset af en helt anden slags: sværd, spyd og skjolde nok til at udruste en hel familie af krigere.

Under bygningsarbejde på en privat grund i bydelen La Albufereta i Alicante er arkæologer stødt på en iberisk gravplads med fire grave og et våbenarsenal, der har ligget urørt i over 2.200 år. Fundet er så velbevaret, at det ifølge Alicantes kommune fortjener sin egen videnskabelige publikation.

Et helt krigerudstyr i hver grav

Gravene rummede det, arkæologerne kalder komplette panoplier, altså det fulde sæt af angrebs- og forsvarsvåben, en kriger kunne følges med i døden. Blandt fundene er falcataer, de karakteristiske krumme iberiske sværd, samt knive, lanser og skjolde. Dertil kommer to typer kastespyd: det lange soliferreum, smedet i ét stykke jern, og det kortere pilum.

Hestebidsler og sporer i gravene peger desuden på ryttere. Udgravningen ledes af arkæologerne Jesús Moratalla og Gabriel Segura fra firmaet Arquealia under kommunens afdeling for kulturarv, oplyser Diario de Alicante.

En krigerslægt begravet for sig selv

Gravpladsen ligger omkring 300 meter fra La Albuferetas store iberiske gravplads, og netop den afsondrede placering får forskerne til at tolke de døde som en elite. Den foreløbige hypotese er, at de fire grave tilhørte samme “gens”, en slægt eller familie hvis identitet var tæt knyttet til krigerlivet.

Gravene dateres til sidste tredjedel af det 3. århundrede f.Kr., en urolig periode hvor kartagerne var rykket ind på den iberiske halvø kort før den anden puniske krig mod Rom.

José Manuel Pérez Burgos, der står i spidsen for kommunens kulturarvsafdeling, kalder det ifølge radiostationen COPE “et enestående fund med meget interessante genstande, der fortjener en videnskabelig publikation”. Kulturrådmand Nayma Beldjilali føjer til, at “vi kan lykønske os selv med dette fund”.

Vægte, smykker og en gudinde fra Kartago

Krigen var ikke det hele. Ud over våbnene fandt arkæologerne rige bronzegenstande, blandt andet fibulaer, altså spænder til at holde tøjet sammen, og et usædvanligt sæt vægtskåle med tilhørende lodder i to af gravene. Vægtene knytter familien til handel, ikke kun til slagmarken.

Mest bemærkelsesværdig er dog et pebetero, et lille røgelseskar formet som et kvindehoved og bevaret i fremragende stand. Ansigtet menes at forestille Tanit, den store puniske gudinde fra Kartago, der blev forbundet med både frugtbarhed og de døde. At en fønikisk-punisk gudinde optræder i en iberisk grav vidner om, hvor tæt kulturerne omkring Middelhavet var vævet sammen på den tid.

Ved gravene fandt arkæologerne desuden to rituelle områder og en samling på omkring tredive små kar. De stammer efter alt at dømme fra et fælles gravgilde, hvor de efterladte drak, ofrede og tog afsked med de døde, før de forlod stedet igen.