Senest.dk Redaktion
Hvor hurtigt maden bevæger sig gennem kroppen kan betyde mere for tarmen end kosten.
De fleste kender fornemmelsen af, at maven opfører sig helt forskelligt fra dag til dag – og fra person til person. Nu tyder dansk-belgisk forskning på, at en stor del af forklaringen handler om tempo. Hvor lang tid føden er om at rejse fra mund til toilet ser ud til at forme sammensætningen af tarmens bakterier mindst lige så meget som selve maden.
En gennemgang af forskningen, publiceret i tidsskriftet Gut, konkluderer, at tarmens transittid er en nøglefaktor i at forme tarmflorens sammensætning og aktivitet, som igen hænger sammen med vores helbred. Bag arbejdet står forskere fra Københavns Universitet og DTU sammen med kolleger fra Belgien.
Ifølge forskerne er transittiden en af de vigtigste enkeltfaktorer bag de store forskelle i tarmfloraen fra menneske til menneske. Alligevel bliver den sjældent regnet med, når forskere ellers studerer tarmbakterier.
Fra to timer til over to døgn
Hvor markante forskellene kan være, blev tydeligt i et opfølgende studie fra Københavns Universitet, offentliggjort i tidsskriftet Nature Microbiology i 2024. Her spiste 50 raske voksne en standardiseret morgenmad og slugte derefter en trådløs kapsel, der målte temperatur, tryk og surhedsgrad hele vejen gennem fordøjelsessystemet.
Hos nogle deltagere tog det to timer for kapslen at passere tyndtarmen. Hos andre ti. I tyktarmen var spændet endnu større: fra to timer til hele 63 timer. Også surhedsgraden svingede voldsomt, med en pH i tyndtarmen fra 6,5 til 8,5.
“Vi kunne for eksempel se, at kapslen tog to timer om at passere tyndtarmen hos nogle mennesker og ti timer hos andre,” fortæller Henrik Roager, lektor ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet. Jo længere maden var undervejs, desto større var mangfoldigheden af bakterier i tarmen.
Når bakterierne løber tør for mad
Sammenhængen med helbredet handler om, hvad bakterierne får at spise undervejs. Bevæger maden sig langsomt, når tarmbakterierne at bruge de fibre og kulhydrater op, de helst lever af. I stedet begynder de at nedbryde proteiner, og den proces danner stoffer, som forskerne kobler til blandt andet øget risiko for hjerte-kar-sygdom.
Langsom transittid og forstoppelse er samtidig noget, forskere har undersøgt i forbindelse med nervesygdomme. En analyse i tidsskriftet Nutrients fra 2024 bemærker, at forbindelsen er særligt tydelig ved neurologiske tilstande som Parkinsons sygdom og multipel sklerose, hvor målbare forstyrrelser i tarmen ofte overgår de symptomer, patienterne selv mærker.
Derfor spiser to mennesker ens og reagerer forskelligt
Transittiden er ikke fast. Den varierer både fra menneske til menneske og hos den enkelte over tid. Netop fibre spiller en central rolle, fordi det er dem, de gavnlige bakterier lever af, når føden bevæger sig i et roligt tempo gennem tarmen.
Det kan også være med til at forklare, hvorfor to personer kan spise nøjagtig det samme og reagere vidt forskelligt. Meget af næringen optages i tyndtarmen, og er man hurtigt eller langsomt igennem, ændrer det, hvor meget der når frem til bakterierne længere nede.
“Vores resultater viser, at vi alle er unikke – også i vores tarm,” siger Henrik Roager.
