De gravede i otte år i det nordlige Peru – og fandt en hel by, der havde ligget skjult i knap 3.800 år

De fleste af os har prøvet at vende en spadefuld jord i haven og et kort øjeblik håbe, at der lå noget gammelt og gemt nedenunder. For et hold peruvianske arkæologer blev otte års tålmodigt arbejde til noget langt større: en hel by, der havde ligget skjult i knap 3.800 år.

Byen hedder Peñico og ligger i Supe-dalen cirka fire timers kørsel nord for hovedstaden Lima, kun 12 kilometer fra den hellige by Caral. Den blev grundlagt omkring 1800 f.Kr. og blomstrede frem til cirka 1500 f.Kr., oplyser nyhedsbureauet Reuters. Efter otte års udgravning har forskerne kortlagt 18 bygningsværker, heriblandt ceremonielle templer og boligkomplekser.

Selve byen ligger 600 meter over havet på en terrasse langs Supe-floden. I sommeren 2025 åbnede den for besøgende for første gang.

En arving efter Amerikas ældste civilisation

Peñico voksede frem, kort efter at Caral-civilisationen – den ældste kendte i Nord- og Sydamerika – gik i opløsning for omkring 4.000 år siden. Caral opstod for cirka 5.000 år siden og efterlod sig 32 monumentale bygningsværker.

Årsagen til sammenbruddet var klimaet. Voldsom tørke og oversvømmelser ramte Perus nordlige kyst og tvang folk til at forlade de store indlandsbyer, beskriver videnskabssitet Earth.com.

“Peñico viderefører Caral-traditionen med at leve i harmoni med naturen og møde andre kulturer med respekt,” siger Ruth Shady, der leder udgravningerne som direktør for den arkæologiske zone Caral under Perus kulturministerium.

Et knudepunkt mellem kyst, bjerge og jungle

Peñicos styrke lå i beliggenheden. Byen bandt kystsamfundene ved Stillehavet sammen med folk i Andesbjergene og helt ude mod Amazonas og er derfor blevet kaldt “byen for social integration”.

“De lå på et strategisk sted for handel, for udveksling med samfund fra kysten, bjergene og junglen,” sagde Ruth Shady til Reuters.

Gennem byen bevægede sig bomuld, frugt, chili, havfisk, tømmer fra højlandet, farvestrålende fjer og aber. Særligt eftertragtet var hematit, et rødt mineral, der blev brugt til pigment med symbolsk betydning i den andinske forestillingsverden, ifølge The Art Newspaper.

Blandt fundene er 32 tværfløjter skåret af pelikanknogler og forsynet med billeder af aber og kondorer, relieffer af pututus – konkylietrompeter, der kunne bære lyd over lange afstande – og en skulptur af et kvindehoved med ansigtet malet i rød hematit.

For Ruth Shady handler fundet om mere end mursten og lerkar. Byen kan hjælpe med at forklare, hvad der skete med Caral-folket, efter at klimaet vendte det ryggen. Over for Infobae fortalte hun, at stedet udviklede sig i forlængelse af Caral og med sin strategiske placering knyttede bånd mellem kystens og højlandets befolkninger i Supe og Huaura.