Senest.dk Redaktion
Et fodertilskud til køer udløste et af de største forbrugeroprør, britisk dagligvarehandel har set.
I slutningen af november 2024 begyndte videoer at vælte frem på TikTok: vrede briter, der hældte mælk ud i vasken, skubbede Lurpak-pakker i skraldespanden og opfordrede hinanden til at droppe Arla-produkter helt. Hashtags om en boykot af mejerigiganten samlede millioner af visninger på få dage.
Anledningen var en udmelding fra Arla om at afprøve fodertilskuddet Bovaer på omkring 30 britiske gårde i samarbejde med supermarkedskæderne Tesco, Aldi og Morrisons. Forsøget skulle skære i køernes udledning af methan, men på sociale medier blev det hurtigt vendt til frygt, vrede og en stribe påstande, der ikke holdt.
Hvad Bovaer egentlig er
Bovaer er et fodertilskud udviklet af firmaet DSM-Firmenich. Det aktive stof, 3-nitrooxypropanol, hæmmer et enzym i koens mave, så der dannes mindre methan, når foderet fordøjes. Methan er en kraftig drivhusgas, og ifølge Arla kan tilskuddet i gennemsnit reducere udledningen med 27 procent.
For Arla passer det ind i et erklæret mål om at sænke selskabets CO2-aftryk med 30 procent per kilo mælk inden 2030. Tilskuddet er godkendt af både den britiske fødevarestyrelse, Food Standards Agency (FSA), og den europæiske fødevaresikkerhedsmyndighed EFSA.
Påstandene der gik viralt
Det var ikke selve klimaargumentet, der antændte vreden. På TikTok cirkulerede påstande om, at Bovaer forurenede mælken, kunne give kræft eller skade frugtbarheden, og at det hele var koblet til Bill Gates.
Faktatjek-organisationen Full Fact gennemgik påstandene og konkluderede, at de var forkerte. FSA fastslog, at mælk fra køer, der har fået Bovaer, er sikker at drikke, og at stoffet hverken er kræftfremkaldende eller skadeligt for forbrugere. Advarslen om frugtbarhed handler om håndtering af det rå tilsætningsstof i ren form, ikke om at drikke mælken.
Koblingen til Bill Gates holdt heller ikke. Milliardæren har investeret i Rumin8, et helt andet selskab, der arbejder på sit eget methan-reducerende tilskud, men som ikke har noget med Bovaer, Arla eller DSM-Firmenich at gøre. Bill & Melinda Gates Foundation kaldte selv påstandene om en forbindelse forkerte.
Arla afviste og holdt fast
Arla afviste rygterne og valgte at fortsætte forsøget. Selskabet understregede, at tilskuddet ikke ender i mælken: stoffet går ikke fra koen over i mælken, og forsøget påvirker derfor ikke det færdige produkt, oplyste Arla. Selskabet pegede desuden på, at Bovaer er blevet forsket i gennem 15 år og allerede bruges i 29 lande, og afviste påstandene om en Gates-forbindelse som fuldstændig forkerte.
Hvorfor det rammer danske landmænd
Bag Lurpak står et af Danmarks mest kendte selskaber. Arla Foods er et andelsselskab med begrænset ansvar, amba, med hovedsæde i Viby ved Aarhus. Ved indgangen til 2022 ejedes kooperativet af 8.492 landmænd i Danmark, Sverige, Tyskland, Storbritannien, Belgien, Holland og Luxembourg.
Det er den konstruktion, der gør en britisk forbrugerkampagne til en dansk sag. Når salget af Lurpak og andre Arla-varer falder i Storbritannien, et af selskabets største markeder, rammer det omsætningen i et selskab, som tusindvis af danske mælkeproducenter ejer en bid af. Et oprør, der startede med en video på TikTok, endte dermed med at have en pris helt ude på de danske marker.
