Bestanden er eksploderet, og nu advarer forskerne: Australiens elskede koalaer risikerer at sulte ihjel

Mens koalaerne forsvinder i store dele af landet, sker det stik modsatte i bjergområdet Mount Lofty Ranges i delstaten South Australia. Her er bestanden vokset så meget, at dyrene er ved at æde deres eget livsgrundlag op, og forskerne taler nu om en regulær katastrofe i vente.

Området huser omkring 10 procent af alle Australiens koalaer, og uden indgreb kan bestanden vokse med yderligere 17 til 25 procent over de næste 25 år. Mange steder er der allerede flere koalaer, end skoven kan brødføde.

Konsekvensen er brutal. Når der bliver for mange dyr, ædes eukalyptustræerne hurtigere, end de kan nå at vokse op igen, og så braser hele fødegrundlaget sammen.

“Inden for de næste årtier vil der med denne udvikling næsten med sikkerhed opstå en frygtelig situation med massiv sult og død blandt koalaerne,” advarer forskeren bag undersøgelsen, Frédérik Saltré, der er forsker ved Australian Museum og lektor i økologi ved University of Technology Sydney.

Det er sket før med fatale følger

Scenariet er ikke teoretisk. I Cape Otway i nabodelstaten Victoria gik det helt galt, da koalabestanden voksede sig for stor og åd de såkaldte manna-gummitræer, dyrenes foretrukne føde, ned til ingenting.

Resultatet var udsultede og afkræftede dyr i et omfang, så myndighederne i slutningen af 2013 og begyndelsen af 2014 aflivede omkring 700 koalaer for at skåne dem for en langsom død. Det er præcis den udvikling, forskerne nu frygter kan gentage sig i South Australia, blot i langt større skala.

Forskerne foreslår fødselskontrol

Løsningen er en følsom sag, for hvordan regulerer man bestanden af et af klodens mest elskede dyr? Aflivning og flytning er enten etisk betændt eller upraktisk, når det gælder et nationalt ikon.

“Vi står med et svært dilemma, fordi de traditionelle metoder til at styre en bestand, som aflivning eller flytning, enten vækker etiske bekymringer i offentligheden eller ikke egner sig til så ikonisk et hjemmehørende dyr,” siger medforfatter Katharina Peters fra University of Wollongong i forbindelse med studiet.

I stedet peger forskerne på fertilitetskontrol. Ved hjælp af computersimuleringer har de regnet sig frem til, at den mest effektive plan er at sterilisere omkring 22 procent af de voksne hunner hvert år i de tættest befolkede områder. Prisen anslås til 34 millioner australske dollars over 25 år.

Tanken er at gribe ind, før katastrofen indtræffer, frem for at bruge penge på en redningsplan, man ikke ved virker. Undersøgelsen er offentliggjort i januar 2026 i det videnskabelige tidsskrift Ecology and Evolution.