EU vil kunne frihedsberøve afviste asylansøgere i op til to et halvt år.
Og de kan ende langt fra Europa. EU’s medlemslande og Europa-Parlamentet blev mandag den 1. juni enige om en ny returforordning, der giver myndighederne markant friere hænder til at tilbageholde og udsende mennesker uden lovligt ophold. Aftalen skal stadig godkendes formelt i både Rådet og Parlamentet, men det politiske indhold ligger fast.
Det mest vidtrækkende element er muligheden for at oprette såkaldte return hubs, altså modtage- og udsendelsescentre, i lande uden for EU. EU-Kommissionen beskriver det som adgangen til at sende personer uden lovlig ret til at opholde sig i EU til tredjelande, hvorfra de kan afvente videre udsendelse.
I praksis betyder det, at en person med endeligt afslag i Danmark vil kunne overføres til et center i et land, vedkommende ingen tilknytning har til. Centrene kan fungere både som endestation og som mellemstation på vejen mod hjemlandet.
Op til 30 måneders frihedsberøvelse
Den nye lov hæver loftet for, hvor længe en person kan holdes interneret, fra seks måneder til 24 måneder, med mulighed for yderligere seks måneders forlængelse. Det giver en samlet ramme på op til 30 måneder, og frihedsberøvelse kan ifølge aftalen også bruges over for familier med børn som en sidste udvej.
Den linje møder skarp kritik. Flygtningenetværket ECRE advarer om, at reglerne “risikerer at udsætte tusindvis af mennesker for frihedsberøvelse i op til 30 måneder”, skriver organisationen i sin reaktion på aftalen.
Loven indfører desuden en fælles europæisk udsendelsesordre og gør tvangsmæssig udsendelse obligatorisk, hvis en person nægter at samarbejde, rejser videre til et andet EU-land eller vurderes at udgøre en sikkerhedsrisiko.
Danmark blandt arkitekterne
Danmark er ikke en passiv tilskuer til den nye kurs. Sammen med Tyskland, Holland, Østrig og Grækenland har Danmark presset på for at få return hubs etableret, oplyser PBS. De fem lande er i dialog med tredjelande, primært i Afrika, om at huse afviste asylansøgere, og endnu er ingen aftaler faldet på plads.
Baggrunden er, at returneringerne i dag halter. Kun omkring 28 procent af dem, der får et udrejsepåbud i EU, forlader rent faktisk landet.
“En deportationsmaskine”
Flere menneskerettighedsorganisationer har sammenlignet den nye politik med Trump-regeringens immigrationshåndtering i USA. Kritikken går på, at EU sætter tvang og afskrækkelse over rettigheder.
“Det er ikke afbalanceret politik. Det er en institutionalisering af afskrækkelse, frihedsberøvelse og deportation på bekostning af menneskelig værdighed og retssikkerhed,” lyder det fra ECRE.
Tine Claus, direktør for organisationen Refugee Work Flanders, er endnu skarpere. “Det forvandler Europa til en deportationsmaskine, hvor politikken dikteres af vold og tvang,” siger hun til The Brussels Times.
EU-Kommissionen afviser kritikken og fastholder, at alle tiltag i forbindelse med udsendelse skal ske “under fuld respekt for de grundlæggende og internationale menneskerettighedsstandarder”. Forordningen træder i kraft 20 dage efter offentliggørelsen, men en række af de mest indgribende bestemmelser får først virkning et år senere.