Senest.dk Redaktion
Et papirhåndklæde i bærbakken og et glas vand til gulerødderne kan give grøntsagerne dage eller uger ekstra.
Frisk frugt og grøntsager er blandt de varer, danske forbrugere oftest ender med at smide ud, og en stor del af spildet skyldes simpel forkert opbevaring. Et par justeringer i køleskabet og på køkkenbordet kan ifølge eksperter forlænge holdbarheden markant.
Det samlede danske madspild fra forbrugerne blev opgjort til 469.000 tons i 2021, og rapporten peger netop på frisk frugt og friske grøntsager som en af de største kategorier. Tallene er de seneste detaljerede fra Fødevarestyrelsen.
Vask først, når du skal spise
Det vigtigste princip er at holde grøntsagerne tørre, indtil de skal bruges. Når frugt og grønt vaskes inden opbevaring, efterlader fugten et ideelt miljø for skimmel og bakterier, oplyser nyhedsbureauet Associated Press i en gennemgang af eksperternes anbefalinger. Det samme gælder, hvis man skærer frugten eller grøntsagen i forvejen, fordi cellevæggene så bliver brudt og forfaldet sætter ind hurtigere.
Et simpelt trick til bær og bladgrønt er at lægge et stykke køkkenrulle i bunden af bakken eller boksen. Papiret suger overskydende fugt og holder indholdet tørt langt længere end ren plastemballage.
Vand til urter og rødder, køligt for tomater
Bløde urter som persille, koriander og basilikum holder bedst, hvis de behandles som afskårne blomster. Klip enderne, sæt dem i et glas vand, og stil dem i køleskabet. Hårdere urter kan i stedet pakkes i et fugtigt viskestykke. Gulerødder bevarer sprødheden, hvis de opbevares i vand, og de holder længere, når de grønne toppe skæres fra både gulerødder og rødbeder.
Tomater hører derimod ikke til i køleskabet. Smag og konsistens bevares bedst ved stuetemperatur, selv om kulden ganske vist bremser forfaldet. Kartofler og løg skal heller ikke i køleskab, men opbevares mørkt, køligt og luftigt. De må dog ikke ligge sammen, fordi de får hinanden til at fordærve hurtigere. Hel hvidløg klarer sig på køkkenbordet, mens skåret eller pillet hvidløg skal stå koldt.
En sidste detalje, der kan gøre en stor forskel, handler om bananer. Overmodne bananer afgiver ethylengas, der får anden frugt i nærheden til at modne meget hurtigere, så de bør placeres for sig selv.
Vent med at smide ud
En stor del af det danske madspild stammer fra usikkerhed om, hvornår mad reelt er fordærvet. Den amerikanske sundhedsmyndighed FDA vurderer, at forvirring om datomærkning står for omkring 20 procent af forbrugernes madspild.
Lidt slatne salatblade eller bløde gulerødder er sjældent et sundhedsproblem, men et kvalitetsproblem, og kan stadig bruges i en gryderet eller en suppe. Synligt skimmel, slim, væske i bunden af bakken eller en kraftig, ubehagelig lugt er derimod tegn på, at maden skal kasseres.
Pete Pearson, vicedirektør i den internationale miljøorganisation WWF, peger på, at de små justeringer kan have stor samlet effekt, når de gentages i millioner af husstande. Madaffald i lossepladser udleder samtidig metan, fordi det nedbrydes uden ilt, og bidrager dermed til klimaforandringerne.
