Senest.dk Redaktion
Globale sundhedsmål bevæger sig på centrale områder den forkerte vej, viser ny WHO-rapport.
Verdenssundhedsorganisationen WHO offentliggjorde tidligere i denne uge sin årlige status på de globale 2030-mål for sundhed, og billedet er dystert. Fremgangen er “skrøbelig og utilstrækkelig”, og på flere af de tunge indikatorer er udviklingen direkte vendt om, oplyser WHO i pressemeddelelsen fra den 13. maj 2026.
Malaria, mæslinger og mødredødelighed trækker rapporten i den forkerte retning. Forekomsten af malaria er steget med 8,5 procent siden 2015, og dækningen med mæslingevaccine ligger fortsat under det niveau, der skal til for at forhindre udbrud. Mødredødeligheden er ganske vist faldet 40 procent siden årtusindskiftet, men ligger stadig næsten tre gange over FN’s mål for 2030.
“Disse tendenser afspejler alt for mange dødsfald, der kunne have været undgået”, siger Yukiko Nakatani, vicegeneraldirektør for sundhedssystemer, adgang og data i WHO. Hun peger på stigende miljørisici, sundhedskriser og en forværret finansieringskrise som baggrund og opfordrer til en hurtig styrkelse af primær sundhedstjeneste, forebyggelse og varig finansiering, hvis verden skal tilbage på sporet.
Coronaen efterlader et hul i levetiden
Pandemien har skubbet de globale tal betydeligt. WHO knytter omkring 22,1 millioner ekstra dødsfald til covid-19 i perioden 2020 til 2023, mere end tre gange så mange som de officielt registrerede coronadødsfald. Den forventede levealder faldt så meget, at et helt årtis fremgang blev udvisket, og bedringen siden har været ujævn og ufuldstændig på tværs af regioner.
Samtidig er der lyspunkter. Antallet af nye hiv-smittede er faldet 40 procent fra 2010 til 2024, mens forbruget af både tobak og alkohol er gået tilbage i hele perioden. Behovet for behandling af forsømte tropesygdomme er reduceret med 36 procent.
Danmark ligger under WHO’s vaccinationsmål
For danskere er den mest konkrete kobling vaccinationsdækningen mod mæslinger. WHO anbefaler, at mindst 95 procent af alle børn får begge doser af MFR-vaccinen, fordi mæslinger er ekstremt smitsomme. I 2025 lå dækningen i Danmark på 94 procent for både første og anden dosis, ifølge tal fra Statens Serum Institut. Anden dosis er steget et procentpoint fra året før, men målet er endnu ikke nået.
Den globale forværring har allerede ramt Europa. WHO bekræftede i januar 2026, at seks lande, blandt andre Spanien, Storbritannien og Østrig, har mistet deres status som mæslingefri på baggrund af tallene for 2024. Danmark blev erklæret mæslingefri i 2017 og har holdt fast i statussen, men SSI advarer om, at den lave vaccinationstilslutning gør landet sårbart over for importerede tilfælde fra udbrud i udlandet.
Malaria findes ikke som hjemlig smitte i Danmark, men SSI registrerer omkring 80 til 100 importerede tilfælde om året, primært hos rejsende der vender hjem fra Afrika syd for Sahara, skriver styrelsen i sit sygdomsleksikon. Når den globale forekomst stiger, øger det også risikoen for, at rejsende bringer smitten med hjem.
Datahuller bekymrer
WHO advarer endeligt om, at grundlaget for at følge udviklingen er svagt. Kun 18 procent af verdens lande indberetter dødelighedstal inden for et år, og en tredjedel har aldrig leveret data om dødsårsager. Det gør det vanskeligt at reagere på tide, når kurver vender, og rapportens tal for 2024 dækker ikke de seneste amerikanske nedskæringer i global sundhedsbistand.
“Investering i stærkere og mere lige sundhedssystemer, herunder robuste datasystemer, er afgørende”, siger WHO’s generaldirektør Tedros Adhanom Ghebreyesus i pressemeddelelsen.
