Senest.dk Redaktion
En ny hjerneundersøgelse afslører søvnbølger hos voksne med ADHD midt i en vågen opgave.
Resultatet kan ifølge forskerne være en hidtil overset mekanisme bag de koncentrationsbrist, småfejl og pludselige træthed, som mange med diagnosen kender fra hverdagen.
Studiet blev publiceret 16. marts 2026 i tidsskriftet Journal of Neuroscience og bygger på hjernemålinger af 32 voksne med ADHD og 31 voksne uden diagnose. Deltagerne med ADHD havde sat deres medicin på pause under forsøget, og alle skulle løse en længere opgave, der krævede vedvarende opmærksomhed, oplyser Society for Neuroscience i et resumé af studiet.
ADHD-gruppen viste markant flere kortvarige glimt af aktivitet, der minder om den, hjernen normalt kun har under dyb søvn.
Søvnbølger midt i en vågen opgave
Disse glimt går under betegnelsen langsomme bølger og er en hjernerytme, der normalt forbindes med dyb nattesøvn. Hos deltagerne med ADHD optrådte de hyppigt under selve opgaven, og jo flere bølger den enkelte havde, desto flere fejl, langsommere reaktioner og højere træthed målte forskerne. Aktiviteten var især udtalt over parieto-temporale dele af hjernen, mens en anden hjernerytme kaldet theta-bølger var forhøjet over fronto-temporale områder.
“Voksne med ADHD viser en markant højere tæthed af langsomme bølger, som man normalt ser under dyb søvn,” siger Thomas Andrillon fra Paris Brain Institute, der er medforfatter på studiet.
Han beskriver selve fænomenet som helt almindeligt og sammenligner det med at løbe en lang tur: Efter et stykke tid tvinger trætheden en til at holde pause. Alle mennesker oplever, at hjernen kort dykker ned i en søvnlignende tilstand, når en opgave bliver krævende. Forskellen er hyppigheden.
Ikke dovenskab, men hjernemekanisme
Førsteforfatter Elaine Pinggal fra Monash University i Australien lægger vægt på, at der er tale om en biologisk mekanisme, ikke et spørgsmål om vilje.
“Søvnlignende hjerneaktivitet er et normalt fænomen, der opstår under krævende opgaver. Hos personer med ADHD sker det dog hyppigere, og vores forskning tyder på, at den øgede søvnlignende aktivitet kan være en central hjernemekanisme, som er med til at forklare, hvorfor de har sværere ved at fastholde vedvarende opmærksomhed,” forklarer hun i pressemeddelelsen.
Pointen er, at typiske ADHD-symptomer som glemsomhed, småfejl og pludselige fravær ikke nødvendigvis skyldes manglende vilje eller energi. Bag dem ligger en biologisk proces, som den enkelte ikke kan beslutte sig ud af. Deltagerne med ADHD rapporterede også oftere både “mind wandering”, altså at tankerne flagrer væk, og “mind blanking”, at hovedet kortvarigt går helt i sort.
Kan blive et nyt diagnoseværktøj
Forskerne peger på, at fundet på sigt kan få betydning for, hvordan ADHD opdages. Hidtil er diagnosen primært stillet ud fra adfærd og selvrapportering. En målbar hjernesignatur ville være noget nyt.
“Disse lokale søvnbølger kan blive en vigtig biomarkør for diagnostikken,” siger Andrillon.
Forskergruppen vil nu undersøge, om man kan dæmpe de uønskede søvnbølger om dagen ved hjælp af lydstimulation under nattesøvnen, så hjernens evne til at gå i ordentlig dyb søvn styrkes.
