Det hele begyndte med et vovet køb.
En totalskadet McLaren 650S Spider til kun 38.500 dollars var et tilbud, YouTuberen The Inja simpelthen ikke kunne ignorere.
Hvor andre må betale mere end tre gange så meget for samme model brugt, valgte han at kaste sig ud i et vildt projekt: At genopbygge den luksuriøse sportsvogn – ved hjælp af reservedele fra Temu.
Det lød som en katastrofe i slowmotion – og det blev det også. I hvert fald til tider.
Første skridt var en ny motor. Dernæst blev et billigt karrosserikit fra Temu monteret.
Ingen erfaring med eksotiske biler, en ekstremt budgetvenlig tilgang og masser af gåpåmod.
Efter over et år i garagen var tiden inde til den første prøvetur. Bilen så fantastisk ud, men det varede ikke længe, før problemerne dukkede op.
Servostyringen svigtede under kørsel, og hydraulikvæske begyndte at lække.
Heldigvis fandt han hurtigt fejlen, og en hjuludmåling ser ud til at have løst problemet.
Optimismen steg. Flere testture fulgte, og de forløb næsten uden problemer. The Inja sad bag rattet med et stort smil og udtalte ifølge Supercarblondie.com:
"Det føles helt surrealistisk – det hele fungerer faktisk."
Men glæden varede ikke længe.
Lige som bilen skulle til den afgørende emissions-test, dukkede det frygtede check engine-lys op på instrumentbrættet.
Testen måtte afbrydes.
Projektet, der var så tæt på at lykkes, måtte tilbage til værkstedet endnu en gang.
Selvom bilen i dag står knivskarpt, er den stadig ikke helt klar til vejene.
Men én ting står klart: The Inja nægter at give op – og hans fans elsker hvert øjeblik af rejsen.