Måtte ikke ride på grund af sin kropsvægt: Nu er debatten eksploderet

02/09/2023 19:30

|

Sebastian Ilsøth

Foto: TikTok / Instagram / Unilad
En overvægtig influencer er blandt andet blevet kaldt en "fed kælling," efter hun brokkede sig over, at hun blev nægtet at ride på en hest, fordi hun vejer 110 kilo.

Mest læste i dag

Remi Bader, en 26-årig influencer, er aktiv på sociale medieplatforme som TikTok og Instagram. Hendes fokusområde er primært overvægt og de fordomme, der omgiver dette emne, da hun selv vejer 110 kilo.

For nylig blev hun voldsomt forarget, da en gård ved navn 'Deep Hollow Ranch' nægtede hende adgang til at ride en hest på grund af hendes vægt. Denne hændelse blev delt på hendes Instagram-konto ifølge Unilad.

På TikTok lavede hun også en video, hvor hun kritiserede gården for at diskriminere hende på grund af hendes vægt. I videoen udtalte hun blandt andet: "Shoutout til Deep Hollow Ranch i Montauk for at bede mig om at forlade stedet, fordi jeg vejer 240 pund."

Foto: TikTok

Senere delte en ansat på gården sin egen video som svar på Baders video, hvor han desværre brugte nedværdigende sprog og kaldte hende en "fed kælling." Denne video blev senere fjernet fra videoappen.

Undskylder mange gange

Den 26-årige influencer besøgte gården i forbindelse med et arrangement, som rockstjernen Jon Bon Jovis vinmærke, Hampton Water, havde arrangeret. Rockstjernens søn, der også arbejder i virksomheden, har siden hændelsen givet Bader en officiel undskyldning. Virksomheden har også meddelt, at de ikke længere vil samarbejde med gården som følge af hændelsen.

Gården har også udsendt en undskyldning til Bader. Det skal dog bemærkes, at undskyldningen ikke vedrører hendes vægt, men snarere den ansattes video, hvor hun blev fornærmet og nedgjort.

På Facebook har gården skrevet: "Vi er blevet opmærksomme på, at en TikTok-video om gården blev delt, og at en teenage-ansat reagerede med en video, der på ingen måde repræsenterer ejerne af gården. Vi vil gerne undskylde til alle, som er blevet krænket, og vi tolererer ikke den type opførsel fra vores ansatte."

Gården har ikke givet en forklaring på, hvorfor Baders vægt blev anset som et problem, men på deres hjemmeside anføres det, at ryttere ikke bør veje mere end 15 procent af hestens vægt, hvis de ønsker at ride.