Kvindelig bokser fejrer sejr med dristig gestus: Løfter toppen og viser det hele

20/11/2024 16:10

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Twitter
Den kvindelige bokser Daniella Hemsley vandt lørdag aften sin boksekamp, og valgte at fejre den på noget utraditionel vis.

Mest læste i dag

Tilskuere til et boksestævne i Dublin blev lørdag aften vidner til mere end forventet, da Daniella Hemsley pludselig valgte en usædvanlig måde at fejre sin sejr på - ved at vise 'godterne' frem.

Den blonde skønhed stod over for Aleksandra Daniel som en del af Kingpyns High Stakes-turnering i 3Arena i Irlands hovedstad. Begge boksere havde tidligere kun deltaget i én kamp, som de ikke havde vundet, inden de mødte hinanden lørdag aften.

Engelske Hemsley blev udråbt som vinder af kampen og valgte derefter at fejre sejren på sin helt egen måde. Med et smil på læben trak hun op i toppen og afslørede, hvad der gemte sig under den.

I takt med den voksende popularitet af influencer-boksning er denne type optræden blevet mere almindelig, men det var en af de første gange, en kvinde valgte at fejre en sejr på denne måde, ifølge Daily Star.

De fleste tilskuere syntes dog ikke at have noget imod den dristige fejring, da Hemsley hoppede og skreg af glæde med bind på begge hænder. Efter lidt besvær med at få fat i toppen, fik hun den til sidst trukket op og gav alle et frit udsyn.

Foto: Twitter

Publikums begejstrede reaktioner kunne høres i hele salen, hvor der blev råbt og skreget af glæde over den overraskende fejring.

Selv modstanderen kunne ikke lade være med at smile over den nærmest bizarre optræden, hvor Hemsley viste sine 'aktiver' frem midt i ringen.

"Bare den bedste fejring nogensinde," skrev bokseren Christian Dominguez som svar på videoen på Twitter.

Mange andre brugere af de sociale medier udtrykte også glæde over videoen, som du i øvrigt kan se her. Der er ingen tvivl om, at hendes fejring blev godt modtaget af en bred vifte af mennesker.