Hvis du skal have en glaskrukke fra en lejlighed ned i en bil, er der mange måder at gribe det an på. De fleste vil sandsynligvis blot gå ned til bilen med den. Det er dog ikke alle, der vælger at gøre det på den måde.
Derimod har en kvinde vist på det sociale medie TikTok, at hun valgte at gøre det på en anden måde. Der gik dog ikke lang tid, før hun endte med at fortryde, at hun besluttede sig for at vælge den løsning.
Hun er derfor gået viralt på det sociale medie, da det ikke gik helt, som hun havde håbet på. Fra vinduet i sit hjem forsøgte personen at kaste en glaskrukke gennem soltaget på bilen og endte med at gå viralt på TikTok.
For at spare tid på at gå ned, endte denne bruger af det nævnte sociale medie faktisk med at have større udgifter, da glaskrukken ikke blot gik i stykker. Det samme gjorde soltaget, hvorfor hun er nødt til at bruge penge på at reparere de skader, der er blevet forårsaget af dette.
På TikTok endte hun også med at ironisere en kritik af Suzuki: "Suzuki Italia, jeres soltage burde være større".
Der er naturligvis en lang række brugere, der har skrevet kommentarer til opslaget. Mange af dem har skrevet noget ganske indlysende: at det ikke var en god idé at forsøge at få marmeladen ned på denne måde.
"Den dyreste marmelade i historien," er der en bruger, der har skrevet.
"Det var klart, at det ikke var en god idé," lød det fra en anden.
Videoen endte med på kort tid at få mere end 7 millioner visninger.