Børnehavepædagog blev anholdt for at transportere 25 børn i sin bil

13/06/2024 19:14

|

Nicolai Busekist

Foto: X
Uzbekisk politi opdagede, at en bil, der egentlig kun havde plads til fire personer, var godt og grundigt overfyldt.

Mest læste i dag

Når forældre ikke kan hente deres børn fra skole, er det almindeligt, at der bliver brugt en form for skoletransport. Sådan er det i hvert fald i mange andre lande, men i Danmark er det ikke helt så udbredt. Her er det mere normalt at lade børnene gå eller cykle.

I de lande, hvor der hyppigt bliver gjort brug af skoletransport, bruges enten minibusser eller busser. Det betyder også, at det ofte er den samme rute, der køres. Ligeledes betyder det også, at hvert enkelt barn ikke får stillet sit eget køretøj til rådighed, når de skal til og fra skole.

Ingen ville derfor forvente, at 25 børn blev transporteret i en privat bil, men det var netop, hvad der skete i Usbekistan. Dette førte til anholdelsen af føreren, som er pædagog i børnehaven, hvor de små børn går.

Politiet bemærkede, at en lille bil så ud til at være godt og grundigt fyldt. Da de nærmede sig, så de flere børn stablet inde i bilen, der var en Chevrolet Spark, som kun er beregnet til fire passagerer.

Der var i alt 25 børn inde i bilen. Der var tre i bagagerummet, seks på forsædet og 16 på bagsædet. Derfor er der ingen tvivl om, at de har siddet meget tæt sammen, skriver mediet TVI Noticias. 

Pædagogen, der indrømmede, at hun regelmæssigt transporterede børnene hjem, blev anklaget for farlig kørsel. Det er nemlig ikke forsvarligt at have så mange børn i en lille bil.

Netop derfor er det også skræmmende, at hun har indrømmet, at hun har gjort det flere gange før. Det betyder nemlig, at børnene er blevet udsat for fare flere gange.