Mens Pythagoras var en vigtig historisk figur inden for matematik, var det efter alt at dømme ikke ham, der stod for at opfinde den ligning, der er mest forbundet med hans navn (a^2 + b^2 = c^2).
Faktisk er der blevet fundet en gammel babylonisk tavle (kendt som IM 67118), der bruger Pythagoras' sætning til at finde længden af en diagonal i et rektangel. Tavlen, der sandsynligvis blev brugt til undervisning, dateres til 1.770 f.Kr., hvilket er flere århundreder før Pythagoras blev født omkring 570 f.Kr.
En anden tavle, der dateres til cirka 1.800 - 1.600 f.Kr., har en firkant med markerede trekanter indeni. Oversættelsen af markeringerne fra basis 60, som var det målesystem, som de gamle babylonere brugte, viste, at de gamle matematikere kendte Pythagoras' sætning samt flere andre avancerede matematiske begreber.
"Konklusionen er uundgåelig. Babylonerne kendte forholdet mellem længden af en diagonal i en firkant og dens side (d = a√2)," skrev matematikeren Bruce Ratner ifølge Enikos.
"Dette var sandsynligvis det første kendte irrationelle tal. Dette betyder dog også, at de var bekendt med Pythagoras' sætning - eller i det mindste den særlige anvendelse for diagonalen i en firkant (d^2 = a^2 + a^2 = 2a^2) - mere end tusind år før den store vismand, som sætningen er opkaldt efter."
Hvorfor blev denne sætning så tilskrevet Pythagoras? Der findes ingen originale skrifter fra Pythagoras. Alt, hvad vi ved om ham, blev overleveret af andre, især Pythagoræerne - medlemmer af en skole, han grundlagde i det nuværende Syditalien.
Skolen, kendt som Pythagoras' halvcirkel, var hemmelighedsfuld. Men den viden, der blev lært eller opdaget der, blev videregivet og ofte tilskrevet Pythagoras selv.
"En årsag til sjældenheden af originale kilder om Pythagoras var, at pythagoræisk viden blev overleveret mundtligt fra generation til generation, da skrivematerialer var sjældne," sagde Ratner.
"Desuden blev mange af de opdagelser, som Pythagoræerne gjorde, tilskrevet Pythagoras af respekt for deres leder. Dette ville forklare udtrykket 'Pythagoras' sætning'."
Selvom Pythagoras ikke skabte sætningen, gjorde hans skole den bestemt kendt og forbandt den med ham i de følgende tusindvis af år, i det mindste.
