Mammutten vender tilbage til Jorden: Efter tusinder af år vil den blive bragt til live igen

26/08/2024 14:34

|

Nicolai Busekist

Foto: Danny Ye / Shutterstock.com
Bioteknologifirma Colossal Biosciences har modigt annonceret fremskridt i arbejdet med at genskabe mammutter, der forventes at vende tilbage til Jorden i 2028.

Mest læste i dag

Colossal Biosciences arbejder med genskabelse af uddøde arter, og de går til opgaven med selvsikkerhed. Firmaets leder, Ben Lamm, har understreget, at Colossal Biosciences er det eneste firma i verden, der modvirker udryddelse af arter.

De ser det dog ikke kun som naturbeskyttelse, men også som en måde at rette menneskelige fejl ved at bringe uddøde dyr tilbage til livet.

"Dronten er ikke kun et symbol på Mauritius, men også en af menneskehedens største samvittighedskvaler. Når nogen beder os nævne et uddødt dyr, nævner vi ofte dronten. At genskabe den vil symbolisere vores indsats for at beskytte naturen og rette de skader, der er påført den," sagde Vikash Tatayah, direktør for naturbeskyttelse hos Mauritian Wildlife Foundation.

Han afviser kritik om, at de blot skaber en kopi af dronten, hvilket også Colossal Biosciences afviser, på trods af at nogle beskylder dem for risikable naturvidenskabelige eksperimenter. Bekymringerne handler ikke kun om at manipulere gener, men også om at genskabe dyr, der ikke er virkelige genskabelser af uddøde arter, men blot kopier.

Kritikken går også på, at dette gøres for sensation og profit, uden hensyn til, at verden har ændret sig meget siden disse arters uddøen. Miljøet, klimaet og levevilkårene er anderledes, ligesom deres føde er det.

Kontroverserne omkring genskabelsen af mammutter

Mens det måske ikke er så markant med dronten, der uddøde for cirka 300 år siden, er situationen anderledes med mammutterne. Disse dyr levede i en helt anden epoke, der sluttede med istidens ophør. Hvad er så meningen med at bringe dem tilbage nu, og så i en form, der kun ligner en mammut?

Ben Lamms firma planlægger at bruge gener fra den indiske elefant, som genetisk set er den nærmeste slægtning til uldhårede mammutter. 'I 99,6 procent,' som entusiastiske tilhængere af projektet understreger. Men 99,6 procent er ikke 100 procent, og disse forskelle kan være betydelige. Ben Lamm mener dog, at det afhænger af, hvilke gener der er tale om, og hvad de påvirker. 

"Vi fokuserer på de gener, der er ansvarlige for mammuttens fysiske træk: kranieform, store og krumme stødtænder, pels og frostresistens, herunder nervernes opbygning i huden samt hjertets og kredsløbets særlige struktur," sagde han.

Dette har dog kun intensiveret kritikken, som hævder, at Colossal Biosciences skaber en model af den uldhårede mammut og ikke genopvækker selve dyret. De skabte væsener vil stadig være indiske elefanter, blot med udseende, der ligner deres uddøde slægtning fra istiden.

Firmaet forsvarer sig med, at deres arbejde ikke kun handler om sensation eller profit, men om at skabe muligheder og genetiske teknologier, der senere kan bruges til at beskytte nuværende truede arter og til behandling af mennesker. Deres spektakulære genskabelser skal være banebrydende på disse områder.

Indiske elefanter skal føde mammutter

Processen vil foregå ved at isolere gener fra uldhårede mammutter, som er bevaret i is fra gamle tider, og tilføje dem til den indiske elefants DNA. Der vil blive skabt mammut-embryoner, som så vil blive implanteret i indiske elefanter, der skal føde mammutkalve.

Næste skridt bliver at finde et passende sted, hvor disse mammutter kan sættes fri. Dette sted skal være i Texas, og Colossal Biosciences har sat 2028 som måldato.

Det antages, at uldhårede mammutter uddøde for knap 10.000 år siden, men nyere opdagelser i Yukon-flodens afvandingsområde i Canada tyder på, at de måske levede der for mellem 4.500 og 5.000 år siden. På Wrangel Island nær Alaska kan det endda være for kun 4.000 år siden.

Forskere er næsten sikre på, at mammutterne overlevede de første store klimaforandringer i Holocæn, men til sidst ændrede de områder, de beboede, sig så meget, at de ikke længere kunne finde tilstrækkelig føde.

Teorien om, at mennesker, der massivt jagtede på dem, førte til deres uddøen, er nu forkastet. Paleoindianere og folk i Sibirien jagede sandsynligvis disse dyr, men ligesom i tilfældet med bisoner, ødelagde deres jagt ikke populationerne på samme måde som klimaforandringerne gjorde.