Kejser Qin Shi Huang er en central figur i kinesisk historie. Som konge af Qin-staten fra 247 f.Kr., ledede han erobringen af Kina og grundlagde det første kinesiske imperium.
Men hans mausoleum nær Xi'an i Shaanxi-provinsen er aldrig blevet fuldstændigt udforsket, og det er med god grund: en antik tekst advarer arkæologer om dødbringende fælder gemt sammen med kejseren.
Et regime præget af erobringer og gigantiske byggeprojekter
Sima Qian, som levede mellem 145 og 86 f.Kr., er en kinesisk historiker og forfatter til Shiji, der er et monumentalt værk der sporer Kinas historie. Denne værdifulde tekst er en af de største kilder til Kinas historie før dens forening under Qin Shi Huang.
Den fortæller blandt andet om Qins erobring, der nedlagde de seks andre "Stridende Stater". Det var stater, der kæmpede for overherredømme i Kina, og Qin Shi Huangs regeringstid.
Dette mausoleum er verdenskendt. Det er nemlig monumentet, der huser de 8.000 soldater fra Terrakottahæren, der blev opdaget i 1974. Den enorme grav, der huser kejseren, blev bygget af 700.000 arbejdere over 38 år, fra 246 til 208 f.Kr., to år efter kejserens død.
Store byggeprojekter prægede hans regeringstid parallelt med erobringen af de seks andre stridende stater. Qin Shi Huang fik således bygget en forgænger til Kinas Store Mur, der blev bygget under Ming-dynastiet mere end et årtusinde efter hans død.
Man kan også nævne Lingqu-kanalen, et gigantisk arkitektonisk projekt på 32 kilometer, der forbinder floderne Xiang og Lijiang, der stadig er i brug i dag.
Disse terrakottasoldater havde netop til opgave at beskytte kejserens grav. Men selvom en del af mausoleet er blevet udforsket, er kejserens grav aldrig blevet åbnet i 2.200 år, fordi Sima Qian i sin fortælling skrev om grav fyldt med fare og fælder.
En grav beskyttet af antikke fælder
"Håndværkerne blev beordret til at lave armbrøster og pile designet til at skyde mod enhver, der trådte ind i graven. Kviksølv blev brugt til at simulere de hundrede floder, de gule og Yangtze-floder og oceanet, og er klar til at flyde," forklarer teksten ifølge IFLScience.
Selvom man kunne vurdere denne fortælling som falsk, viste en undersøgelse fra 2020 offentliggjort i Nature, at koncentrationen af kviksølv omkring graven er meget høj. Mausoleet ville aldrig være blevet plyndret og indeholder '100 ton eller mere' kviksølv ifølge forskerholdet, der bemærker, at der 'i det antikke Kina opstod en skik med at deponere kviksølv i adelens grave.
I betragtning af et sådant monuments alder opfordrer arkæologerne til størst mulig forsigtighed for ikke at beskadige det. Sima Qian taler om utallige ofringer, som 'vidunderlige redskaber, juveler og sjældne genstande', der derfor kan være til stede i graven.
Eksemplet med terrakottahæren giver en advarsel: Soldaterne var oprindeligt farvede, men tidens tand og skader fra de første udgravninger har fået de sidste intakte statuer til at miste deres farve.
Kejser Qin Shi Huang var netop kendt for sit ønske om at blive udødelig, hvilket fik ham til at afprøve midler som kviksølv via cinnober. Han drak således regelmæssigt vin blandet med honning og kviksølv, påvirket af myter og troldmænd, ifølge BBC.
Dette er dødeligt for den menneskelige krop og bidrog sandsynligvis til hans død i en alder af 49 år. Efter hans død kollapsede det imperium, han havde ledet i 11 år, men myten om Kinas første kejser har spillet en central rolle i kinesisk historie, som har set imperier afløse hinanden indtil Qing-dynastiets fald i 1911.
