Kæledyr forbedrer IKKE den mentale sundhed: Universiteter afslører overraskende forskningsresultater

15/09/2024 17:30

|

Sebastian Ilsøth

Genrefoto: Pixabay
Det kommer nok som en overraskelse for mange, at kæledyr ikke har en positiv effekt på den mentale sundhed.

Mest læste i dag

En ny forskning har analyseret over 6.000 voksne for at undersøge, om kæledyrsejerskab havde en positiv indvirkning på mental sundhed under COVID-19-pandemien. Til trods for en udbredt tro på, at kæledyr kunne forbedre mental sundhed, viser undersøgelsen ikke nogen betydelige positive effekter.

Dette fremgår af en pressemeddelelse via Ritzau.

Mange husker, hvordan hundeinternater oplevede rekordhøje adoptionstal, da COVID-19-nedlukningerne i 2020 satte en stopper for det sociale liv. Lande verden over rapporterede om en markant stigning i kæledyrsadoptioner, hvilket blev tilskrevet, at folk søgte trøst og selskab fra dyr for at håndtere følelser som isolation, angst og depression. Men en ny omfattende undersøgelse fra Aarhus Universitet og King's College London antyder, at fordelene ved kæledyr er overvurderede.

Studiet, der er offentliggjort i tidsskriftet Mental Health & Prevention, viser, at det ikke nødvendigvis er en følelsesmæssig hjælp at eje et kæledyr.

Ingen målbare mentale sundhedsfordele

Undersøgelsen fulgte 6.018 personer i Storbritannien over 12 måneder og vurderede deres depression, angst, anhedoni (mangel på glæde) og ensomhed. I modsætning til almindelige antagelser fandt undersøgelsen ingen beviser for, at kæledyrsejerskab forbedrede de mentale sundhedsresultater. Faktisk rapporterede kæledyrsejere en lidt dårligere mental sundhed sammenlignet med ikke-ejere.

"Selvom tidligere forskning har givet blandede resultater, blev vi virkelig overraskede over at opdage, at kæledyrsejere generelt oplevede højere niveauer af depression, angst og anhedoni under pandemien," siger professor Christine Parsons fra Institut for Klinisk Medicin.

Lassie-effekten efterprøvet

En populær opfattelse er, at hundeejere nyder godt af øget fysisk aktivitet og en mere struktureret daglig rutine, hvilket skulle forbedre mental sundhed.

Forskerne fandt, at hundeejere faktisk var mere tilbøjelige til at dyrke daglig motion (40% sammenlignet med 35% af ikke-ejere), men denne øgede aktivitet korrelerede ikke med bedre mentale sundhedsresultater. Der blev ikke fundet nogen signifikant forskel mellem hundeejere og ikke-ejere i forhold til daglig struktur.

Kattens rolle i ensomhed

En positiv effekt af kæledyr fandt forskerne dog i forhold til ensomhed. Selvom populærkulturen ofte fremstiller kattedamer som ensomme, viste undersøgelsen, at både hunde- og katteejere blandt personer, der bor alene, rapporterede lavere niveauer af ensomhed end dem uden kæledyr. Effekterne var dog små og imod den klassiske myte om den ensomme kattedame.

Kvinder i undersøgelsen var mere tilbøjelige til at eje katte (30,3% sammenlignet med 22,7% af mændene), men de oplevede ikke højere niveauer af ensomhed, depression, angst eller anhedoni end mændene.

For dem, der boede sammen med en partner, familie eller samboer, viste undersøgelsen ingen målbar forskel i følelser af ensomhed.

Håbet om en mere nuanceret debat

Professor Christine Parsons håber, at den nye undersøgelse vil bidrage til en mere nuanceret debat om kæledyr og mental sundhed. Hun ønsker, at resultaterne vil udfordre den generelle opfattelse og mediedækning, der ofte fremhæver de positive aspekter af kæledyrsejerskab.

"Selvom kæledyr kan give selskab, er de ikke en universalløsning på mentale sundhedsproblemer, især ikke under stressende forhold som en pandemi," siger Parsons.

Seniorforfatter Dr. Katherine Young tilføjer:

"Undersøgelsen bidrager til den eksisterende forskning, som viser blandede resultater om kæledyr og mental sundhed. Selvom nogle tidligere studier har antydet fordele, giver denne omfattende undersøgelse solide beviser for det modsatte."

Baggrund for forskningen

Studiet bygger på 6.018 besvarelser af online spørgeskemaer fra undersøgelsen Repeated Assessment of Mental Health in Pandemics (RAMP) og anvender internationale standarder for måling af mental sundhed som PHQ-9, GAD-7, MASQ-AD og UCLA Loneliness Scale.

Undersøgelsen er udført i samarbejde med King’s College London og er finansieret af Carlsbergfondets Young Investigator Fellowship og MQ - Mental Health Charity. Forfatterne rapporterer ingen interessekonflikter.

Læs den videnskabelige artikel her.