Ifølge videnskaben betragtes man i dag som 'gammel' fra 75 år og op: "En 65-årig er i dag som en 40-45-årig for 30 år siden"

25/07/2024 16:53

|

Nicolai Busekist

Foto: Shutterstock.com
Mennesket bliver ældre og ældre, hvilket naturligvis også har betydning for, hvornår man egentlig bliver betragtet som værende gammel. Det har videnskaben nu et svar på.

Mest læste i dag

SIGG (Italiensk Selskab for Gerontologi og Geriatri) har længe foreslået at opdatere konceptet om alderdom, så man fremover skal være ovre 75 år, inden man kan blive betragtet som værende gammel.

"En 65-årig i dag har samme fysiske og kognitive form som en 40-45-årig for 30 år siden, og en 75-årig som en 55-årig i 1980. Demografiske data viser, at i Italien er den forventede levetid steget med cirka 20 år siden starten af ​​1900-tallet. Desuden er mange mellem 60 og 75 år i god form og uden sygdomme på grund af forsinket sygdomsudvikling og dødsalder," lød det fra SIGG:

At betragte 65-årige som gamle er ifølge SIGG irrelevant, da 'de er i samme form som 55-årige for 40 år siden. Ifølge en undersøgelse præsenteret på London School of Economics, hvor over 12.000 over 65-årige fra forskellige lande blev interviewet, føler to ud af tre italienske personer over 65-årige sig ikke 'gamle'.

Fire ud af ti mener, at alderdom først begynder efter 80 år. At kalde en 65-årig gammel i dag er anakronistisk: mange er fysisk og psykisk velbefindende i denne alder. De er i den tilstand, som en 55-årig var for omkring 40 år siden. Derfor føler de sig ikke gamle. Det er de ikke, og selv små skavanker tolereres uden store dramaer.

En svensk undersøgelse fra Göteborg Universitet viste også, at nutidens 70-årige er mere 'vågne' end deres jævnaldrende for 30 år siden. De klarer sig bedre i kognitive og intelligenstests - sandsynligvis fordi de er bedre uddannet, mere aktive og bedre plejet.

Kan det også tilbyde udviklingsmuligheder for landet? Dette er overbevisningen, som for nylig kom frem på den første udgave af Agevity, der er et arrangement fremmet af Silver Economy Network og Assolombarda med det formål at fremhæve lang levetid.

"Ældning af befolkningen er en objektiv kendsgerning og en strategisk faktor for beskæftigelses-, produktions- og sociale systemer," sagde Assolombardas præsident Alessandro Spada.

"Det er bestemt et fænomen relateret til landets demografiske udvikling, men bør også ses som en mulighed for at udvikle nye modeller, der kan imødekomme nuværende og fremtidige behov i et skiftende socialt system, og dermed bane vejen for bæredygtig lang levetid."

"Derfor er det nødvendigt at indføre nye følsomheder for et mere inkluderende samfund, der forener de ældres forventninger med de nye generationers ambitioner. Med Agevity sigter vi mod at gøre vores by til et internationalt knudepunkt for 'longevity economy', der er støttet af et solidt samarbejde mellem offentlig og privat sektor, som ikke efterlader nogen."

Under Agevity blev rapporten 'Scenario Longevity. Rapport 2023' præsenteret, som blev udarbejdet af Silver Economy Network i samarbejde med Assolombarda og Lattanzio KIBS, for at fremme en debat om Italiens strukturelle demografiske og sociale udvikling - også i forhold til den øgede forventede levetid, som er steget med over tre år siden 2000.

Økonomisk set genererer seniorer over 184 milliarder euro i forbrug, hvilket er svarende til cirka en fjerdedel af de italienske husholdningers udgifter. Hvis man medregner befolkningen over 50 år, er den samlede indkomst 461,8 milliarder euro, hvilket udgør 27,5% af BNP. Forbruget blandt seniorer udgør mere end 20% af den samlede nationale værdi, cirka 185 milliarder euro.

Dokumentet fokuserer også på arbejdsmarkedet. Fra 2010 til 2022 steg beskæftigelsen blandt 'over 50 år' fra 26% til 39%. Seniorer bliver dermed stadig mere centrale på arbejdsmarkedet. Dette vil i fremtiden kræve nye dynamikker i kompetenceoverførsel mellem unge og voksne samt generationsskifte.