Store dele af Den Kinesiske Mur holdes sammen ved hjælp af en 'biokruste', som er tynde lag af organiske materialer, der har beskyttet dette arkitektoniske vidunder mod erosion i de seneste mange år.
En gruppe af forskere opdagede dette under analyser af dele af Den Kinesiske Mur, som strækker sig over mere end 21.000 kilometer og blev bygget gennem flere århundreder. Arbejdet blev påbegyndt i 221 f.Kr., for at beskytte det kinesiske imperium mod eksterne fjender.
Under konstruktionen brugte de gamle arbejdere ofte en form for 'inokuleret' jord, der indeholdt en blanding af organiske materialer som jord og grus, der blev presset sammen.
Selvom disse materialer kan være mere sårbare over for erosion end faste sten, fremmer de ofte væksten af materialer, som forskerne beskriver som levende fugemasse eller 'biokruste'.
Denne levende fugemasse består af cyanobakterier (mikroorganismer, der er i stand til fotosyntese), mosser og laver, der styrker konstruktionen. Det er især tilfældet i tørre og halvtørre områder af landet, ifølge en undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Science Advances.
"De gamle bygherrer vidste, hvilke materialer der kunne gøre strukturen mere stabil. For at øge den mekaniske styrke blev murens jord altid fremstillet med ler, sand og andre bindemidler som kalk af de oprindelige bygherrer. Disse ingredienser giver en frugtbar jord for organismer, der skaber 'biokruste'," sagde Bo Xiao, professor i jordvidenskab ved College of Land Science and Technology ved China Agricultural University og en af lederne af forskergruppen.
For at teste styrken og integriteten af Den Kinesiske Mur samlede forskerne prøver fra otte forskellige sektioner, der blev bygget mellem 1.368 og 1.644 e.Kr. under Ming-dynastiet. De fandt, at 67% af prøverne indeholdt 'biokruste', som forskerne kalder 'økosystemingeniører'.
Forskerne undersøgte også den mekaniske styrke og stabilitet af jordprøverne og sammenlignede disse data med sektioner af muren, der kun indeholdt almindelig jord. De fandt frem til, at 'biokruste'-prøverne i mange tilfælde var tre gange stærkere end prøverne med almindelig jord.
"Dette skyldes, at cyanobakterier og andre livsformer i biokrusten udskiller stoffer som polymerer, der binder sig tæt til jordpartiklerne. Det hjælper med at styrke deres strukturelle stabilitet og skaber noget, der essentielt fungerer som cement," sagde Xiao
"Disse cementlignende stoffer, biologiske fibre og jordaggregater inden for biokrustens lag danner til sidst et sammenhængende netværk med stærk mekanisk styrke og stabilitet mod ydre erosion."
