Tidligere antog man, at den indre stemme var en universel og integreret del af menneskets mentale landskab. Men i nyere tid har forskere bemærket, at ikke alle deler denne oplevelse.
Ifølge postdoc og sprogforsker Johanne Nedergård fra Københavns Universitet beskriver flere mennesker tilværelsen uden en indre stemme som tidskrævende og besværlig. De må bruge energi på at omsætte deres tanker til ord: "Nogle tænker i billeder og oversætter dem til ord ved behov. Andre sammenligner deres hjerne med en velfungerende computer, der ikke bearbejder tanker sprogligt, og for dem er der ikke en direkte forbindelse til tale. De, der alligevel oplever en sproglig dimension i deres tankeverden, beskriver det typisk som ord uden lyd."
Sværere at huske ord og rim
Johanne Nedergård og hendes kollega Gary Lupyan fra University of Wisconsin-Madison var de første til at undersøge konsekvenserne af manglende indre stemme, som de har døbt 'anendofasi'. De testede en række forsøgspersoner, nogle med en livlig indre stemme og andre med en svagere eller ingen indre stemme, for at se, om der var forskelle i deres evne til at huske sproglige indtryk og finde rimende ord.
I det første eksperiment skulle deltagerne huske ord i rækkefølge, nogle ord lød eller stavemæssigt lignede hinanden, som "bought", "caught", "taut" og "wart".
"Det er en udfordrende opgave for alle, men vores hypotese var, at det måske ville være endnu sværere uden en indre stemme, da man normalt gentager ordene mentalt for at huske dem," forklarer Johanne Nedergård. "Og det viste sig at være tilfældet: Deltagerne uden en indre stemme havde betydeligt sværere ved at huske ordene. Det samme var tilfældet med en opgave, hvor deltagerne skulle afgøre, om et billedpar indeholdt rimende ord, som f.eks. billeder af en sok og et ur, der rimer på engelsk ('sock' og 'clock'). Det kræver også mental gentagelse af ordene for at afgøre, om de rimer."
Nedergård og Lupyan fandt dog ingen forskelle mellem de to grupper af forsøgspersoner i to andre eksperimenter, der testede evnen til hurtigt at skifte mellem opgaver og skelne mellem lignende figurer. Dette på trods af tidligere studier, der antydede, at sprog og den indre stemme spiller en rolle i sådanne eksperimenter.
"Det kan være, at de mennesker uden en indre stemme har lært alternative strategier. Nogle af dem fortalte, at de brugte forskellige fingerbevægelser til forskellige opgaver," bemærker Nedergård.
Resultaterne af deres undersøgelser er netop blevet offentliggjort i artiklen "Not everybody has an inner voice: Behavioural consequences of anendophasia" i tidsskriftet Psychological Science.
Gør det en forskel?
Ifølge Nedergård vil forskellene i sproglig hukommelse, som de identificerede, sandsynligvis ikke have nogen mærkbar indflydelse i dagligdagen.
Men spørgsmålet er, om det faktisk har nogen praktisk eller adfærdsmæssig betydning ikke at have en indre stemme?
"Det ved vi ikke helt endnu, da vi kun lige er begyndt at undersøge det. Et område, hvor en indre stemme muligvis spiller en rolle, er inden for terapi. I kognitiv adfærdsterapi er det vigtigt at identificere og ændre uhensigtsmæssige tankemønstre, hvor en indre stemme sandsynligvis spiller en vigtig rolle. Men det er stadig uklart, om forskelle i oplevelsen af den indre stemme påvirker reaktionen på terapi," forklarer Nedergård, som vil fortsætte sin forskning for at undersøge, om andre sproglige aspekter påvirkes af manglende indre stemme.
"De opgaver, hvor vi fandt forskelle, omhandlede lyd og evnen til at forestille sig ord. Jeg vil gerne se nærmere på, om disse personer simpelthen ikke oplever lydsiden af sproget eller om de tænker helt anderledes end de fleste andre. Det bliver forhåbentlig næste skridt," afslutter hun.
