Vores hjerne er ikke et statisk organ. Den ændrer sig konstant. For eksempel, når du lærer noget nyt.
"Når du lærer en ny færdighed - for eksempel at jonglere - kan du se det i hjernen," fortæller forsker André Marquand, tilknyttet Radboud UMC, ifølge Scientias.
Og den forandring, der så sker i hjernen, er også permanent. Men i tidsskriftet Nature Neuroscience viser Marquand og hans kollegaer nu, at også tilbageslag efterlader synlige spor i hjernen, og at disse spor også er permanente.
Forskerne baserer deres konklusion på en undersøgelse blandt 170 mennesker. Der var en stor mængde data tilgængelig for disse mennesker, fordi deres liv havde været indsamlet gennem mange år.
For eksempel vidste forskerne, at nogle af dem havde oplevet store tilbageslag i livet, hvilket er kendt for at have en negativ effekt på udviklingen. Man kunne for eksempel tænke på komplikationer under deres fødsel, misbrug eller en stor ulykke.
Undersøgelsen
Forskerne bestemte - ved hjælp af scanninger - disse menneskers hjernestruktur. Det gjorde de i to omgange: da forsøgspersonerne var 25 og 35 år gamle. Derefter søgte de - ved hjælp af kunstig intelligens - efter en sammenhæng mellem (abnorme) mønstre i hjernen og de tilbageslag, folk havde oplevet.
"Der er subtile forskelle i hjernen, som er meget personspecifikke - ligesom et fingeraftryk," fortæller Marquand til Scientias.
"Vi har brugt AI-teknikker til at kortlægge, hvordan tilbageslag i fortiden påvirker denne type forskelle i hjernestrukturen. Og vi fandt til sidst et mønster, der faktisk er ret spredt i hjernen. Jeg ser dette mønster som en normal reaktion på tilbageslag."
Og denne reaktion er altså vedvarende. For forskerne så det på begge aldre i hjernen.
"Det er meget overraskende, at vi kan se signaler i hjernen, som er resultatet af begivenheder, der fandt sted for årtier siden," finder Marquand.
Anvendelser
Undersøgelsen understreger ikke kun, hvor plastisk vores hjerne er, men tilbyder måske også forskerne muligheden for i fremtiden at forudsige, hvilke mennesker, der har en øget risiko for at udvikle psykiatriske problemer. I denne undersøgelse er det nemlig fastslået, hvordan en 'normal' reaktion af hjernen på tilbageslag ser ud. Det betyder, at forskerne nu også kan fastslå, hvornår en reaktion på et tilbageslag er unormal.
"Og vi så, at et sådant unormalt mønster hang sammen med angstsymptomer," lyder det.
Og da angstsymptomer ofte spiller en stor rolle i psykiatriske lidelser, kan en sådan unormal reaktion på et tilbageslag derfor antyde, at folk har en større chance for at opleve psykiatriske problemer. Og hvis du ved det, kan du tilbyde disse mennesker tidligere (forebyggende) pleje.
Opfølgende forskning
"Vi er der ikke endnu," understreger Marquand om denne interessante anvendelse. "Men det er sådan, at hvis du har information om, hvordan en bestemt persons hjerne reagerer på tilbageslag, har du også information om, hvad der måske kan ske i fremtiden."
Yderligere forskning er dog nødvendig for at finde ud af, hvor stor den forudsigende værdi af en sådan unormal reaktion på tilbageslag præcis er. Forskere ser nu blandt andet på hjernestrukturen hos mennesker med psykiatriske lidelser.
Men der er flere spørgsmål, der skal besvares, før forskerne kan begynde at bruge hjernestrukturer til at forudsige, om folk har en øget risiko for psykiatriske lidelser, siger Marquand.
"For eksempel, hvis du fik en forudsigelse af et dårligt resultat, ville du så egentlig ønske at vide det?" siger han.
