Forskere med banebrydende opfindelse: Kan revolutionere toilettet for altid

29/04/2024 15:38

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Shutterstock
Det er ret vildt!

Mest læste i dag

Du anvender den dagligt uden at tænke særligt meget over, om den kunne forbedres. Den virker jo som den skal.

Toiletternes udvikling har ikke ændret sig markant siden introduktionen af den indendørs porcelænsversion, vi kender i dag. Ganske vist er der kommet flydende modeller og indbyggede cisterner, og vi har nu valget mellem lille og stort skyl, men der forskes fortsat i, hvordan toiletter kan blive endnu bedre og mere funktionelle.

Forskere fra Huazhong University of Science and Technology i Wuhan har måske fundet en opfindelse, der kan revolutionere vores toiletter for altid.

Det kan måske ikke lyde som en banebrydende opfindelse, men den ultra-glatte toiletkumme, som forskerne har udviklet, har potentialet til at revolutionere hygiejnen.

Næsten intet kan hænge fast i den

I sin essens har kummen en overflade så glat, at næsten intet kan hænge fast på indersiden.

Dette kan umiddelbart gøre rengøringen af toiletter meget nemmere, men forestil dig også, hvor meget vand man kunne spare, hvis det ikke var nødvendigt at skylle ud hver gang, eller i det mindste med meget mindre vand.

Da toiletskålen er 3D-printet, vil masseproduktionen være betydeligt billigere og mere miljøvenlig end traditionelle produktionsmetoder.

Demonstrationer har vist, at næsten intet materiale kan hænge fast på dette nye materiale. Imponerende nok bibeholder skålen sin glatte egenskab, selv efter gentagen brug og eksponering for slibemidler som sandpapir.

Se mere i videoen.