Sebastian Ilsøth
Forskere giver mus et menneske-DNA.
Det kræver normalt mere end bare held og vilje at få en musehjerne til at overskride sine naturlige grænser. Men noget bemærkelsesværdigt skete, da amerikanske forskere besluttede at indsætte en smule menneskeligt DNA i den lille gnavers genetiske kode.
Et forskerteam fra blandt andet Duke University Medical Center i USA indførte et specifikt DNA-fragment fra mennesker i museembryoner, og de kunne hurtigt observere en opsigtsvækkende udvikling.
Den genetiske sekvens, kaldet HARE5, er kun til stede hos mennesker og fungerer som en form for genetisk regulator, der styrer aktiviteten i bestemte gener, især de der er ansvarlige for udviklingen af hjerneceller.
Resultaterne var både håndgribelige og overraskende.
Ifølge Illustreret Videnskab viste det sig, at musene med det menneskelige gen udviklede større hjerner end kontrolgruppen – specifikt voksede deres hjerner med cirka 6,5 procent.
Forskerne opdagede desuden, at der blev dannet flere nerveceller end normalt, og at hjernebarken – den del af hjernen, der blandt andet styrer komplekse funktioner som planlægning og bevidst tænkning – voksede markant.
“Det er en unik mulighed for at forstå, hvad det er ved menneskets DNA, der har givet os så avancerede hjerner,” udtalte forskerne bag eksperimentet.
De sammenlignede også resultaterne med mus, der havde fået indsat en tilsvarende genetisk sekvens fra chimpanser. Forskellen var tydelig: Musene med det menneskelige gen havde en betydeligt højere produktion af hjerneceller end dem med chimpanse-DNA.
Denne opdagelse kan ikke kun kaste nyt lys over hjernens evolution, men åbner også op for dybere forståelse af neurologiske sygdomme og udviklingsforstyrrelser.
