Senest.dk Redaktion
Et handelsskib fra 1700-tallet er fundet dybt i Skagerrak med lasten i behold.
600 meter nede på havbunden i Skagerrak, netop det stræk af hav mange danskere har sejlet eller taget færgen hen over, ligger et skib der sank omkring år 1750. Og dets last af kinesisk porcelæn ser næsten ud, som den dag skibet gik ned.
Vraget ligger i Skagerrak mellem Norge og Danmark på 600 meters dybde, alt for dybt til at dykkere kan nå det. I stedet blev fundet gjort med en fjernstyret undervandsrobot, en såkaldt ROV.
Manden bag opdagelsen er Espen Saastad, urmager og ROV-operatør fra Porsgrunn i det sydøstlige Norge. Han fandt vraget i efteråret 2025 og kontaktede derefter arkæologerne på Norsk Maritimt Museum, der nu står i spidsen for arbejdet.
Porcelæn, lysekroner og forseglede kasser
Skibet var en tomastet galiot, en type mindre handelsfartøj på omkring 22 meter, og lasten fortæller historien om en hel handelsverden. Om bord lå store mængder blåt og hvidt kinesisk porcelæn, dele af lysekroner, glas og flasker samt kornprøver.
Endnu uåbnede kasser gemmer stof og organisk materiale, som forskerne tror kan være te, urter og medicin. En enkelt mursten fra skibets kabys er sporet til et teglværk i Lübeck, der var i drift helt frem til 1772.
For arkæologerne er det ikke bare et smukt fund. Det er en tidskapsel, der kan vise, hvordan varer fra Kina, Nordeuropa og Østersøen mødtes i ét og samme handelssystem.
Derfor er alt så velbevaret
Forklaringen på den næsten uvirkelige tilstand ligger i selve dybet. Det kolde, iltfattige vand på 600 meter holder nedbrydningen nede, og den pæleorm, der normalt æder træskrog op i lavere farvande, kan ikke leve dernede.
Resultatet er en last, der har ligget stort set urørt, mens verden ovenover har skiftet ansigt flere gange.
“Vi finder ofte last og gods, men det er som regel knust eller dækket af begroning,” fortæller forsker Sven Ahrens fra Norsk Maritimt Museum til det norske forskningsmedie ScienceNorway.
Et fund uden sidestykke i Norden
I maj 2026 sejlede marinarkæologer ud til stedet og hentede udvalgte genstande op med en ROV udstyret med robotarm, sugeanordning og kameraer, forbundet til fartøjet via et kilometerlangt kabel. Cirka 40 genstande er indtil videre bjærget.
Ingen har tidligere udført arkæologi på så stort dyb i Nordeuropa, og det gør fundet til noget helt særligt. Marinarkæolog Ivar Aarrestad kalder det over for ScienceNorway “nærmest et teknologisk mirakel”, mens projektleder Frode Kvalø fremhæver, at vraget er det første, der for alvor viser bredden i datidens handel på tværs af regioner.
Og der venter mere. De forseglede kasser er endnu ikke åbnet, så præcis hvad de rummer, ved ingen med sikkerhed. Endnu.
