Danske forskere med opråb: Sådan kan kost være forbundet med udvikling af hjernesygdomme

31/07/2024 05:14

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Shutterstock
Forskere opfordrer derfor til at overveje ens kostvaner, især hvis man er i risiko for at udvikle sygdomme som sclerose eller ALS.

Mest læste i dag

Selvom vi har haft kendskab til hjernesygdomme i over 200 år, er der stadig ingen kur tilgængelig. Dog er der muligheder, vi kan udforske.

Forskning fra Aalborg Universitet peger på, at kosten kan have en indflydelse på udviklingen af disse sygdomme.

I et forsøg med mus opdagede forskerne, at en kost rig på mættet fedt faktisk forværrer sygdommens udvikling.

Omvendt har en sund kost vist sig at have en gavnlig effekt på sygdommens forløb.

Disse resultater er særligt relevante i forhold til sygdommen sclerose, som udvikler sig i forskellige stadier. Teorien er, at en kost med et højt indhold af mættet fedt kan medføre en ændring i cellernes forbrænding, så de går fra at forbrænde sukker til at forbrænde fedt.

"Det kræver næsten dobbelt så meget ilt for hjernen at forbrænde fedt, og hvis kroppen over en længere periode primært får sin energi fra fedt, kan det resultere i iltmangel i hjernen. Dette kan udløse eller forværre en række sygdomsmekanismer som inflammation, oxidativt stress og mitokondriel dysfunktion, som alle er forbundet med udviklingen af hjernesygdomme," forklarer John Dirk Nieland fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi.

En kompleks problemstilling

Udviklingen af hjernesygdomme er kompleks og påvirkes af både genetiske og miljømæssige faktorer.

Ikke alle, der genetisk er disponerede, vil nødvendigvis udvikle sygdommen, men de har en højere risiko.

Derfor opfordrer John Dirk Nieland stærkt de danskere, der er i risikogruppen eller allerede har fået diagnosen, til at tage handling.

Selvom forsøget er udført på mus og endnu ikke er afprøvet på mennesker, viser de data, forskerne har indsamlet, at mennesker med nedsat fedtforbrænding er mindre udsatte for sclerose, Parkinsons og har lavere risiko for at udvikle ALS.

Forskerne er derfor overbeviste om, at man selv kan bidrage til at forebygge sygdommene og muligvis endda regulere eller reducere sygdommens progression ved at ændre til en sundere kost.

Mange muligheder for egen indsats

John Dirk Nieland påpeger, at der er mange ting, man selv kan gøre, hvis man får stillet diagnosen – og det er handlinger, der ikke nødvendigvis kræver en læge.

For mange er det faktisk sådan, at man ikke behøver medicin i første omgang. I stedet bør fokus være på kostændringer.

"I sygdommens tidlige stadier tyder det på, at kostændringer kan være meget effektive, og det anbefales at starte med dette. Når sygdommen er fremskreden, kan balancen i kroppen være så forstyrret, at medicin bliver nødvendigt," forklarer han.

En sund diæt bør inkludere lidt eller ingen mættet fedt, tilstrækkelig protein, moderat indtag af kulhydrater, 600 gram frugt og grøntsager dagligt samt minimal eller ingen alkohol.

Fakta om hjernesygdomme i Danmark

I Danmark estimerer Videncenter for Demens, at cirka 96.000 mennesker over 65 år lever med demens. Med en aldrende befolkning forventes dette tal at stige markant.

Antallet af danskere med diagnosen sclerose er fordoblet på 20 år. Ifølge Scleroseforeningen var der i 1950 2457 danskere med sclerose. I dag er tallet knap 19.000.

Danmark har den højeste forekomst af sclerose i verden.

Ifølge Lundbeckfonden er den direkte omkostning til at behandle patienter med hjernesygdomme i Danmark årligt godt 39 milliarder kroner.