En gåtur nær hjemmet førte 8-årige Hugo Dean til en bemærkelsesværdig opdagelse, som forskere ikke har gjort i over 100 år.
Under sin gåtur lagde Hugo mærke til en gruppe myrer, der bar på noget, der lignede frø. Hans far, Andrew Deans, professor i entomologi ved Pennsylvanias Universitet, identificerede imidlertid objekterne som egetræs-galler – specielle strukturer skabt af visse hvepse for at beskytte deres larver.
Disse galler, især dem skabt af hvepsen Kokkocynips decidua, har en unik egenskab: en struktur kaldet en "hætte," som er rig på fedtsyrer. Ligesom elaiosomer på plantefrø tiltrækker disse fedtsyrer myrer, der bærer hætterne tilbage til deres tuer. Her fjerner myrerne indholdet af gallerne, men efterlader den ydre skal, der fungerer som et sikkert skjul for hvepselarverne.
Denne opdagelse afslører, hvordan hvepsene formår at manipulere myrers adfærd for at beskytte deres afkom.
"Det er fascinerende, hvordan disse strukturer efterligner det kemiske mønster fra døde insekter, som er en vigtig fødekilde for myrer," siger John Tooke, professor i entomologi ved Pennsylvanias Universitet, ifølge HuffPost.
Selvom fossile fund viser, at egetræs-galler har eksisteret i millioner af år, forbliver de komplekse evolutionære mekanismer bag denne interaktion mellem hvepse og myrer et mysterium.
Ifølge det græske medie Newsbomb rejser opdagelsen nye spørgsmål om evolution: Begyndte hvepsene med at manipulere egetræer og senere myrer, eller udviklede dette forhold sig samtidig?
Hugo Deans nysgerrighed har vendt tidligere teorier om samspillet mellem insekter og planter på hovedet. Samtidig fremhæver det, hvor komplekst og sammenvævet naturens netværk er.
"Det minder os om, hvor meget vi stadig har at lære om økosystemerne, og hvor afgørende det er at beskytte biodiversiteten," reflekterer Andrew Deans.
